
Socceroos
Landsholdsoverblik: Disse spillere skal afsted
07.10.2025 11:05
Vi går ind i efterårets anden landsholdstermin, hvor seks Randers FC-spillere skal i aktion.
Paul Izzo 🇦🇺
Vores målmand Izzo er igen med det australske A-landshold, som møder henholdsvis Canada og USA i to venskabskampe. I seneste landsholdstermin vogtede Paul Izzo buret i begge kampe mod New Zealand, og han fik dermed sin officielle kamp for landsholdet – og så endda med et clean sheet i sin første kamp! Held og lykke med kampene, Izzo – og stort tillykke med udtagelsen. Paul Izzo præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions.
Mohamed Touré 🇦🇺
Mohamed Touré havde en succesfuld sidste landsholdstermin, hvor Socceroos slog New Zealand i deres egen traditionsrige turnering, The Soccer Ashes. Her stod Touré noteret for en assist og to mål i begge kampe. Vores unge angriber er igen afsted med landsholdet, hvor han – sammen med Izzo – møder to af værtsnationerne til VM 2026, Canada og USA. Stort tillykke med udtagelsen, Mo! Mohamed Touré præsenteres i samarbejde med Horescon POS.
Sabil Hansen 🇩🇰
Unge Sabil Hansen er igen udtaget til det danske U21-landshold, som i denne termin spiller to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Østrig og Belgien. Kampen mod Østrig spilles fredag aften på Vejle Stadion, hvorefter truppen rejser til Belgien for at afvikle den sidste kamp. Held og lykke med EM-kvalifikationen, og stort tillykke med udtagelsen, Sabil. Sabil Hansen præsenteres i samarbejde med Randers Gulvservice.