
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Greve efter nulløsning på Cepheus Park: Der manglede kvalitet i dag
26.10.2025 17:51
En tydeligt skuffet Mathias Greve sætter ord på aftenens 0-0 kamp hjemme mod Sønderjyske
Vi fangede Mathias Greve kort efter slutfløjtet til et interview om eftermiddagens kamp på Cepheus Park Randers.
- Jeg synes ikke det var en god præstation i dag. Siden vi mødte Sønderjyske sidst har vi egentlig leveret på rigtig mange parametre, hvor vi også har fået scoret nogle mål. I dag mangler vi bare kvalitet hele vejen rundt, så ja det var ikke kun én ting der var galt i dag, fortæller Mathias Greve og fortsætter;
- Vi skal helt sikkert finde tilbage til noget af det, vi har vist i de sidste par kampe. Jeg synes, vi har set gode ud over en længere periode. Vi skal blive ved med at arbejde med opspillet og relationerne. Det hele handler om hårdt arbejde, og så er jeg sikker på, at det nok skal komme. Jeg kan jo se på træningsbanen, at vi har kvalitet til meget mere, end det vi viser i dag.
- Det var dejligt at mærke fansene på hjemmebane igen, og vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke kan betale tilbage med tre point, afslutter Mathias Greve.
Mathias Greve bliver præsenteret af Gardin Lis