Socceroos

Landsholdsoverblik: Disse spillere skal i aktion

11.11.2025 08:14

Fire Randers FC-spillere skal i aktion i den kommende landsholdstermin

Paul Izzo 🇦🇺

Vores målmand, Izzo, er igen udtaget til det australske A-landshold, som er rejst til USA, hvor de møder henholdsvis Venezuela og Colombia i to venskabskampe. Held og lykke med kampene, Izzo – og stort tillykke med udtagelsen! Paul Izzo præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions.

Mohamed Touré 🇦🇺

Vores unge angriber Mohamed Touré er igen afsted med landsholdet, hvor han – sammen med Izzo – spiller to venskabskampe mod Venezuela og Colombia. Stort tillykke med udtagelsen, Mo! Mohamed Touré præsenteres i samarbejde med Horescon POS.

Sabil Hansen 🇩🇰

Unge Sabil Hansen er igen udtaget til det danske U21-landshold, som denne gang spiller en testkamp mod USA på Vejle Stadion og en EM-kvalifikationskamp mod Belarus i Georgien. 🇩🇰-🇺🇸 Fredag den 14. november kl. 18.00 – Vejle 🇧🇾-🇩🇰 Tirsdag den 18. november kl. 15.00 – Gori Held og lykke med EM-kvalifikationen, og stort tillykke med udtagelsen, Sabil! Sabil Hansen præsenteres i samarbejde med Randers Gulvservice.

Felix Sommer 🇩🇰

Det unge forsvarstalent Felix Sommer er udtaget til U17-landsholdet, hvor der venter to testkampe mod Tyskland i Marbella. Kampene spilles lørdag den 15. november og tirsdag den 18. november, og de fungerer som forberedelse til forårets afgørende EM-kvalifikationskampe. Tillykke med udtagelsen, Felix, og held og lykke i kampene! De unge talenter præsenteres i samarbejde med Makeen Energy.