
Bertelsen efter Top 6-triumf: En blåstempling af vores nye vej i Randers FC
Martin Albrechtsen — 10.03.2025 22:17
Cheftræner Rasmus Bertelsen glæder sig over Top 6-triumfen, og sætter ord på aftenens sejr, betydningen af Top-6 samt fansenes fantastiske opbakning!
Det var en særdeles glad cheftræner, som vi fik en snak med efter aftenens 4-2 sejr over Brøndby og Top 6-triumfen.
- Det er dejligt, at Top 6 er sikret. For mig er det lidt en blåstempling af den her nye vej, vi har valgt at gå i Randers FC. Der var tre gange, hvor vi kørte Top 6 hjem med Thomas Thomasberg i rigtig flot stil. Da han så blev solgt, så skulle vi bygge noget andet op og gøre det på ikke en ny måde, men måske lige tilpasse tingene lidt. Og det synes jeg er en blåstempling af den vej, vi er gået, nu med, at vi går i Top 6 igen, fortæller Rasmus Bertelsen.
Nu kan Rasmus Bertelsen og Randers FC velfortjent se frem til at skulle spille Mesterskabsspillet i 3F Superligaen mod de bedste hold i landet.
Se hele interviewet med vores cheftræner herunder.
Rasmus Bertelsen præsenteres i samarbejde med Berry Superfos.