Mascot-tribunen er nu åbnet for salg til Randers FC-fans

13.05.2025 12:33

Der venter os en kronjysk folkefest nu på søndag!

Grundet meget stor efterspørgsel fra Randers FC-fans, har vi valgt at åbne for Mascot-tribunen, så folk nu kan købe billet hertil. Der bliver dermed IKKE udvidet udebaneafsnit, og vi satser på, at vi kan sælge det hele selv.

Det betyder også, at restriktionerne foreløbig fastholdes, da vi stadig oplever stor interesse for salg af billetter. I første omgang bliver restriktionerne forlænget indtil andet oplyses. 

Læs med nedenfor hvis du ikke har billet endnu:

Har du i løbet af foråret købt billet til en af Randers FC's hjemmekampe, vil du kunne tilgå vores billetside på helt almindelig vis og købe billetter til kampen.

Møder du restriktionerne ved billetkøb?

Så er det muligvis fordi, at du ikke har købt billet til en hjemmekamp i foråret, og/eller ikke har en billetprofil på rfc.eventii.dk.

1. Hvis du er tidligere billetkøber, men ikke har en billetprofil på rfc.eventii.dk (vores billetportal fra 2025), skal du starte med at oprette en. Det gør du ved at gå ind på rfc.eventii.dk og trykke på Login > Opret Ny Bruger øverst i højre hjørne.

1.1 Når/hvis du har en billetprofil på rfc.eventii.dk, men ikke har købt billetter i dette forår og møder restriktionerne, så skal du sende en mail til [email protected] – så slår vi din "gamle" billetprofil op i vores tidligere system og vender efterfølgende tilbage til dig i løbet af førstkommende arbejdsdag.

Når du er blevet godkendt til at købe billetter, kan du logge ind på din rfc.eventii.dk-profil og købe billetter på normal vis. 

Vi opfordrer folk til ikke at vente for længe med at købe billet – både på grund af stor efterspørgsel og fordi vi ikke kan love, at der vil være fysisk billetsalg i døren på kampdagen.