Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bertelsen efter derbysejr: Et flot skridt i forhold til 4. pladsen

Martin Albrechtsen — 11.05.2025 17:24

Cheftræner Rasmus Bertelsen sætter ord på dagens 3-1 sejr over AGF og mulighederne i tabellen i de resterende to kampe

Det var en glad og tilfreds cheftræner, som vi fangede efter dagens skønne 3-1 sejr ude over AGF. 

- Det føles dejligt. En fed sejr. Det var sådan en rigtig hold-sejr, hvor der i perioder også er lidt modvind, hvor man skal stå sammen, kæmpe for det og opsøge marginalerne. Det føles rigtig godt, og der var fed stemning derinde bagefter, fortæller Rasmus Bertelsen og fortsætter;

- Det var et flot skridt i dag i forhold til den 4. plads, som vi har snakket om. Nu kan vi jo se, om vi kan lave et lille angreb på 3. pladsen også i de sidste to kampe. Jeg medgiver, at det er to vanvittige hårde kampe, vi skal ud i, men nu skal den da ha' chancen i hvert fald. Og vi har da vist i perioder, at vi godt kan drille FCK og FC Midtjylland, understreger cheftræner Rasmus Bertelsen.

Vi spiller sæsonens sidste hjemmekamp om en uge på søndag den 18. maj kl. 18.00 mod FC København. 

Køb billet til den spændende kamp her: https://rfc.eventii.dk

Det bliver et virkelig spændende opgør. Vi ligger i skrivende stund på 3. pladsen á point med Brøndby IF i Superligaen med kun 2 kampe tilbage. 

Vi håber på jeres opbakning til den spændende kamp søndag mod FCK. Lad os slutte af med manér hjemme på Cepheus Park Randers. 

Rasmus Bertelsen bliver præsenteret af Berry Superfos.