Truppen mod Vendsyssel FF
24.01.2025 08:14
Fredag kl. 12.00 spiller Randers FC årets anden testkamp når førstedivisionsklubben Vendsyssel FF gæster anlægget på Viborgvej
Med kun tre uger til sæsonstart er de sidste forberedelser i fuld gang. Inden holdet rejser på træningslejr den 1-8 februar mangler to træningskampe på dansk grund. Træningskampen mod Hobro i lørdags var desværre ingen succes, men allerede fredag middag har holdet mulighed for at rejse sig, når Vendsyssel FF kommer på besøg.
Vi har taget en snak med cheftræner Bertelsen omkring forventningerne til træningskampen mod Vendsyssel
- Det er klart, at jeg ikke var tilfreds med indsatsen i Hobro senest. Vi skal lave en mere helstøbt indsats og i sær meget mere intensitet i defensiven, for der var masser af fine ting mod et hold, som primært var på banen for at forsvare sig, og vi skabte rigeligt med chancer, men der manglede bare lige den sidste skarphed foran målet, og det skal vi have finpudset inden sæsonen går i gang, udtaler cheftræner Rasmus Bertelsen.
Kampen starter kl. 12.00 på kunstgræsbanen ved Cepheus Park Randers. Kampen bliver afviklet i fire halvlege a' 30 min.
Rasmus Bertelsen og trænerstaben har sammensat følgende startopstillinger til de respektive halvlege:
1. halvleg: Paul Izzo - Oliver Olsen - Daniel Høegh - Wessel Dammers - Nikolas Dyhr - Norman Campbell - Laurits Raun Pedersen - John Björkengren - Mathias Greve - Noah Shamoun - Mohamed Touré
Bænken: Stephen Odey - Vincent - Mads
2. halvleg: Oskar Snorre - Sabil Hansen - Christian Østergaard - Björn Kopplin - Lasse Mandal - André Rømer - Frederik Lauenborg - Ernest Agyiri - Hakim Sulemana - Florian Danho - Rinor Rexhepi
Der er fri entré for alle, og det vil være muligt, at købe snacks og forfriskninger i klubhuset.
For dem, som ikke har mulighed for at komme og støtte drengene, så bliver den streamet på Randers FC's YouTube-kanal.