Truppen mod Hobro IK

17.01.2025 13:00

Lørdag kl. 12.00 skal Randers FC-spillerne i aktion for første gang i 2025, når turen går til Hobro.

Der er én måned til, at 3F Superligaen igen sparkes i gang, og i morgen venter den første af fem træningskampe, hvor turen går nordpå til 1. divisionsklubben Hobro IK.

Kampen starter klokken 12.00 på Eurowind Energy Park ved DS Arena.

Hele mandskabet bliver skiftet ud efter 1. halvleg, så alle spillere kan få nogle vigtige kampminutter i benene.

Rasmus Bertelsen og trænerstaben har sammensat følgende startopstillinger til de respektive halvlege:

1. halvleg: Oskar Snorre - Nikolas Dyhr - Christian Østergaard - Daniel Høegh - Sabil Hansen - Frederik Lauenborg - André Rømer - Mathias Greve - Mike Themsen - Mohamed Touré - Simen Bolkan Nordli.

Bænken: 
Ernest Agyiri.

2. halvleg: Emmanuel Ogura - Lasse Mandal - Wessel Dammers - Hugo Andersson - Oliver Olsen - John Björkengren - Laurits Raun Pedersen - Norman Campbell - Noah Shamoun - Max Albæk - Hakim Sulemana.

Der er fri entré til kampen for alle interesserede. Hobro IK fortæller også på deres hjemmeside, at Cafe 1913 i klubhuset desuden vil holde åbent, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe, snacks og mere.