Konkurrence: Hvilket mål var det bedste i efteråret? ⚽🔥

Martin Albrechtsen — 27.01.2025 13:12

Afgiv din stemme og vind 2 billetter til hjemmekampen mod FC København mandag den 17. februar kl. 19.00!

Vi lader op til forårssæsonen ved at kåre det bedste mål fra efteråret, hvor vi scorede hele 31 mål! 

Hvilket mål var bedst? (Se de nominerede mål i videoen længere nede i artiklen).

1. Mads Enggårds frisparksmål ude mod Vejle 
2. Norman Campbells projektil ude mod Brøndby
3. Simen Nordlis frisparksmål hjemme mod AaB
4. Norman Campbells tjip hjemme mod FC Midtjylland
5. Florian Danhos kanonkugle ude mod AGF
6. Simen Nordlis helflugter hjemme mod FC Nordsjælland

Hop ind på Randers FC's officielle Facebook eller Instagram konto og afgiv din stemme. Så er du automatisk med i lodtrækningen om de to billetter til den spændende topkamp mod FC København på Cepheus Park Randers.

Vi ligger som bekendt på 3. pladsen, og der er kun 3 point op til FC København på 1. pladsen i 3F Superligaen!

Vi udtrækker en vinder af de to billetter onsdag middag, og vi kontakter vinderen direkte i en privat besked fra Randers FC's officielle profil.

Simen Bolkan Nordli præsenteres i samarbejde med KDO Logistics
Norman Campbell præsenteres i samarbejde med Bloch Tool
Florian Danho præsenteres i samarbejde med Randers Gulvservice A/S

Lad os gøre det sammen – 2 kampe ekstra.
For stemningen. For oplevelsen. For fællesskabet!