![](https://cde-rfc-cms-prod.azureedge.net/media/rjakqrl2/20240721-185707-l-3024x2016ma.jpg?width=2560)
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tammer Bany solgt til West Bromwich Albion F.C. i rekordhandel
03.02.2025 21:30
Det 21-årige stjernefrø Tammer Bany er netop blevet solgt til den engelske traditionsrige Championship-klub, West Bromwich Albion
Det er lige præcis ét år siden, at Tammer Bany kom til Randers FC til fordel for B93, og nu tager stjernefrøet allerede næste skridt i karrieren. Han er nemlig netop blevet solgt til den traditionsrige Championship-klub, West Bromwich Albion.
På trods af en skadesplaget indledning i Randers FC-trøjen, så har Tammer virkelig brændt igennem i 2024-25 sæsonen, hvor han har været på alles læber. Det har også blot været et spørgsmål om hvor og hvornår han skulle videre, og det er nu blevet til et virkelig flot skifte til den næstbedste række i England.
- Tammer er en virkelig dygtig spiller, og det har vi kunnet se fra første dag han kom til klubben. Det er et kæmpe skulderklap både til os og til ham, at vi på så kort tid, har kunne udvikle ham til at blive en endnu dygtigere fodboldspiller, og at han på den korte tid i klubben, har haft mulighed for at vise sit store potentiale, udtaler sportsdirektør Søren Pedersen og fortsætter;
- Det er jo en utrolig positiv historie. Efter at Tammer kun har været her i et år, og at han allerede nu bliver solgt videre i et rekordsalg er jo en fantastisk historie. Det er ingen hemmelighed at vi er utroligt glade over dette salg, og udover at det er et rekordsalg i klubben, så har det jo potentiale til at blive endnu mere. Så West Bromwich køber heller ikke bare ind på en god spiller, de køber også ind på et potentiale der kan vokse sig endnu større, afslutter sportsdirektør Søren Pedersen.
Tammer Bany blev præsenteret i samarbejde med Blicher Gulve
Tak for din tid i klubben Tammer, al held og lykke fremover!
Fakta:
Tammer Bany
Født den 19. oktober 2003 (21 år)
24 kampe / 2 mål for Randers FC
Kom fra B93 for et år siden