Højdepunkter fra fredagskampen mod Lyngby

22.02.2025 12:53

Se eller gense Paul Izzo refleksredning fra fredagens pointdeling i Lyngby.

Randers FC måtte nøjes med ét point efter en chancerig aften i Lyngby. Hjemmeholdet fik kampens første store mulighed efter 27 minutter, men Paul Izzo diskede op med en flot redning. Kort før pausen var Mathias Greve tæt på at bringe Randers foran, men Lyngbys keeper stod i vejen. Tidligt i anden halvleg var Elies Mahmoud millimeter fra at score efter en skarp aflevering fra André Rømer, men vinklen blev for spids. Kort før tid var Rømer igen tæt på at afgøre kampen, men en stærk redning fra Jannich Storch sikrede, at opgøret endte 0-0.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen i videoen herunder. 

På fredag går vi efter alle 3 point, når ærkerivalerne fra AGF besøger Cepheus Park Randers. Der er tryk på billetsalget, så køb allerede din billet nu og sikre din plads til lokalbraget og fredagsfesten. Du kan sikre din plads her.