Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Allerede over 7000 billetter ude til Brøndby-kampen

06.08.2025 13:07

Billetsalget til næste hjemmekamp den 17 august kl. 18.00 mod Brøndby IF brager derudad, og vi anbefaler, at du køber billet i god tid, da vi forventer udsolgt!

I sidste sæson mødte vi Brøndby IF to gange på hjemmebane, hvor vi set over de to kampe havde et tilskuergennemsnit på 8.854, hvilket må siges, at være utrolig flot! Det tilskuersnit vil vi gerne slå i denne sæson, og vi har brug for ALLES hjælp til dette. 

Vi har allerede over 7.000 billetter ude, og det ligner, at vi flirter med at kunne melde et udsolgt Cepheus Park Randers, inden vi går på banen den 17. august kl. 18.00 mod Brøndby IF. 

Derfor anbefaler vi også, at du får købt din billet i god tid, så du ikke står til sidst uden billet. Køb din billet her. På billetsiden kan du også købe billet til udebanekampen mandag den 11. august, hvor vi møder OB i 3F Superligaens 4. spillerunde.

Er du sæsonkortholder og ved allerede nu, at du ikke kan komme? Så husk at frigive dit sæsonkort, så en anden Randers FC-fan kan få muligheden for at komme på Cepheus Park Randers!

Hvis du har købt billet til et unummereret afsnit på Cepheus Park, så anbefaler vi, at I rykker sammen på tribunen, så der ikke er ledige sæder imellem folk - sådan sikrer vi, at alle kan få en siddeplads, og at alle får den bedst mulige oplevelse.