Udsolgt til lokalbraget!

17.04.2025 12:59

Den sidste billet til dagens rivalopgør er netop blevet solgt – kampen er dermed udsolgt.

Skulle du mod forventning have en billet i overskud, så send en mail til [email protected] eller del den med en medfan.

Vi vurderer ved kampstart, om der er pladser til at foretage salg i døren, og hvis der bliver frigivet billetter til salg, informerer vi naturligvis om det via vores sociale medier. Hold øje med billetsiden om der bliver frigivet nogle billetter.

Thor Fanzonen åbner kl. 14.00, og stadionportene slår op kl. 15.00.
Kom i god tid, og overvej alternative parkeringsmuligheder i stedet for dem tættest på stadion. Alternativt kan du tage cyklen eller komme til fods. Vær tålmodig og vis hensyn til dine medfans på vejen.

Vi glæder os til at se masser af lyseblå fans på lægterne i eftermiddag!