Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Optakt til søndagskampen i Farum

09.04.2025 14:09

Søndag aften kl. 18.00 spiller vi mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum til Mesterskabsspillets tredje kamp

Sønder aften danner Right to Dream Park rammen om vores anden udekamp i Mesterskabsspillet, når vi skal på besøg hos FC Nordsjælland. Der er kampstart kl. 18.00, og der er lagt op til en direkte duel om vigtige point.

Efter fredagens flotte sejr over FC Midtjylland på 2-1, er vi for alvor stemplet ind i Mesterskabsspillet, og nu gælder det om, at følge op på den gode præstation. 

Der er nu spillet tre ud af ti runder af Mesterskabsspillet, og det er ingen hemmelighed at ambitionerne er 3-4-pladsen, som kan give adgang til europæisk deltagelse. Derfor er det også vigtige point der er i spil i søndagens sene kamp. 

Vi befinder os i skrivende stund på 5. pladsen med 38 point. Foran os i tabellen er AGF og Brøndby på 3- og 4. pladsen - begge med 39 point. FC Nordsjælland er lige bag os med 35 point. 

Statistisk set

Randers FC og FC Nordsjælland har mødt hinanden 52 gange i Superligaen, hvilket har resulteret i 12 sejre, 19 uafgjorte og 21 nederlag til Randers FC. På Right to Dream Park har vi historisk set haft det rigtig svært, og derfor har holdet fra Nordsjælland også det statistiske overtag i den direkte duel. 

Men med en ændret spillestil, er vi et bedre hold på kunstgræs end vi tidligere har været, og det vidner vores seneste præstationer også om. Sidst vi var på besøg i Nordsjælland var det en overtidsscoring af Jeppe Tverskov dybt inde i dommerens overtid, der sikrede, at vi ikke skulle hjem med alle tre point. Han (Jeppe Tverskov) er nu rejst til San Diego i fællesskab med Marcus Ingvartsen, så ham skal vi ikke frygte mere, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi går benhårdt efter alle tre point. 

Fokus på FC Nordsjælland

FC Nordsjælland er i som tidligere nævnt at finde på 6. pladsen i tabellen, men blot tre point efter os, og det vil sige, at hvis de formår at vinde på søndag, så er vi helt lige i tabellen. Det er et hold som FCN vi skal holde bag os, hvis vi vil gøre os forhåbninger om, at få en 3.- 4. plads i år. 

Holdet fra Nordsjælland kommer ind til kampen med måske lidt knækket selvtillid. I løbet af de seneste fem kampe, er det kun blevet til én sejr til Farumdrengene. De to første kampe i Mesterskabsspillet har budt på to nederlag på henholdsvis 2-0 og 0-1 til AGF og FCK. 

Det betyder selvfølgelig også, at FC Nordsjælland har blod på tanden, i forhold til at stemple ind i Mesterskabsspillet, og derfor skal vi være helt klar fra start, hvis vi skal stikke en kæp i hjulet på tigrene fra Farum. 

Fun Facts 

- Randers FC vandt seneste kamp de to hold mødtes (4-0 i oktober). 

- FC Nordsjælland kan uden scoringer på søndag formå, at være uden målscoringer i fire kampe i træk for første gang siden juni/juli 2020 (4 kampe i træk). 

- Tobias Salquist havde 98 succesfulde afleveringer ud af 100 i seneste kamp mod FC København. Den højeste procentsats (98 %) for nogen FC Nordsjælland spiller med 100+ afleveringer i en enkel Superligakamp siden 2014-15 sæsonen. 

- Wessel Dammers blev i seneste kamp den første Randers-forsvarer til at score to mål i en kamp siden Mikkel Kallesøe gjorde det tilbage i februar 2019, og samtidig den første hollænder til at lave 2+ mål i en kamp i Superligaen siden Jelle Duin gjorde det for AGF i juni 2023.