Mål-amok: 17 mål i de seneste 3 kampe

Martin Albrechtsen — 23.04.2025 09:34

Der bliver scoret masser af mål, når Randers FC og Brøndby IF møder hinanden. På fredag venter endnu et opgør mellem de to mandskaber på Cepheus Park!

I de tre seneste opgør mellem Randers FC og Brøndby IF er der blevet scoret hele 17 mål, hvilket giver et snit på 5,6 mål pr. kamp!

Randers FC har i den forbindelse scoret 9 mål, mens Brøndby står noteret for 8 mål i de tre seneste indbyrdes opgør. 

De seneste tre kampe:
21.04.2025 BIF - RFC 4-3
10.03.2025 RFC - BIF 4-2
25.08.2024 BIF - RFC 2-2

Vi ses til mere underholdning i topklasse på Cepheus Park Randers fredag kl. 19.00, hvor vi skal have revanche mod de blågule fra Vestegnen!

Der er lagt i kakkelovnen til en vanvittig spændende kamp på fredag, hvor der er vigtige point på spil i Mesterskabsspillet. Billetsalget går strygende, og vi bliver mange på stadion.

Vi drømmer stadig om at spille europæisk i næste sæson, og med en sejr og tre point på fredag er vi stadig med i kampen om tredje og fjerdepladsen i 3F Superligaen. 

Vi har brug for din opbakning på Cepheus Park på fredag i jagten på Europa!

Køb billetter til den spændende kamp her: https://rfc.eventii.dk