Fem Randers FC-spillere på rundens hold!

08.04.2025 10:02

Hele fem Randers FC-spillere har fundet vej til rundens hold efter fredagens 2-1-sejr over Ulvene. Derudover er kaptajn Wessel Dammers blevet kåret som rundens spiller af eksperterne hos TV 2.

Forsvarsdouen Wessel Dammers og Daniel Høegh samt midtbanekrigerne John Björkengren og Laurits Pedersen har alle spillet sig ind på rundens hold hos både TV 2 og bold.dk efter deres stærke præstationer i fredagens kamp. Derudover er Mathias Greve også at finde på Tipsbladets udgave – sammen med Wessel Dammers og Laurits Pedersen.

Også Superliga.dk har udvalgt Dammers, Björkengren og Pedersen til deres udgave af rundens hold.

Egenudviklede Laurits Raun Pedersen fik sin første startplads i 3F Superligaen – og hvilken start! Den 19-årige Randers-dreng imponerede på midtbanen, hvor han både kæmpede stenhårdt og var god på bolden. En velfortjent anerkendelse til Laurits og en plads på alle udgaver af rundens hold!

Sådan, drenge!

Kom og se gutterne i aktion, når vi Skærtorsdag den 17. april spiller hjemme mod ærkerivalen AGF! Kampstart er kl. 16.00 på Cepheus Park – og du finder din billet til det intense opgør her.

Wessel Dammers er præsenteret i samarbjede med BF-Anlæg
Daniel Høegh er præsenteret i samarbjede med Sparekassen Kronjylland
John Björkengren er præsenteret i samarbjede med MiTech
Laurits Raun Pedersen er præsenteret i samarbjede med Murermester Jens Ole Pedersen
Mathias Greve er præsenteret i samarbejde med Gardin Lis