Få billetter tilbage til aftenens kamp mod Brøndby!

25.04.2025 12:30

De røde lamper blinker igen på Cepheus Park Randers!

Den store efterspørgsel betyder, at vi for tredje gang i år får brug for at åbne billetsalget til Verdo Nedre Syd.

Lige nu er der cirka 300 billetter tilbage i alt. Der er få nummererede billetter tilbage, og derefter er det kun på Verdo Nedre Syd der er tilbage. Når de er solgt, vil det kun være muligt at få billetter, når der frigives nogle fra vores sæsonkortholdere og sponsorer samt enkelte interne billetter.

OBS: Vi gør opmærksom på, at der med en plads på Verdo Nedre Syd desværre ikke er de samme handelsmuligheder, som der er på de øvrige tribuner.

Køber du billet til Verdo Nedre Syd, skal du benytte indgang A2 / presseindgangen. Denne indgang ligger på nordvestsiden af Cepheus Park – skråt over for Randers Frejas klubhus.
Se oversigten over Cepheus Park Randers, Verdo Nedre Syd-tribunen og indgang A2 nederst i artiklen.

Bemærk: Fans med billetter til Verdo Nedre Syd har ikke adgang til Thor Fanzonen inden kampstart.

Er du sæsonkortholder og forhindret i at komme til kampen, så husk at frigive din plads til en anden fan – på den måde sikrer vi den bedst mulige stemning på Cepheus Park Randers.

Vil du sikre dig en plads til dette brag af en kamp? Så skynd dig at få fat i din billet, inden det er for sent!

Vi glæder os til at se jer på stadion – sammen skaber vi en fantastisk kulisse for drengene i lyseblåt!

For stemningen – for oplevelsen – for fællesskabet.