
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dyhr inden fredagsbrag: Fansenes opbakning betyder alt!
24.04.2025 13:11
Nikolas Dyhr ser frem til at kunne tage revanche over Brøndby fredag aften
Efter torsdagens træning har vi taget en snak med venstrebacken, Nikolas Dyhr, der sætter ord på den kommende kamp fredag aften mod Brøndby, hvor vi også kommer omkring hans første mål i Randers FC-trøjen, der var noget af en kanonkugle. Derudover har den unge back store roser til vores fans, der har gjort et sublimt arbejde det sidste lange stykke tid.
- De lever lidt sit eget liv de Brøndby-kampe. Vi gad godt, at vi bare lavede målene og de ikke lavede nogle, men det må være sjovt for tilskuerne at se, udtaler Dyhr og fortsætter;
- Jeg var da lidt i chok over målet i Brøndby. Nu har jeg ikke scoret i et par år, så det kom da lidt bag på mig at den gik ind, men det var vanvittigt fedt og mit første mål fra klubben. Det var ærgerligt at det ikke gav nogle point, men jeg er bare glad for at kunne hjælpe holdet.
- Det er sindssygt fedt, og vores fans skal ikke være i tvivl om hvor meget det betyder for os. Jeg håber at der kommer lige så mange som der har været de sidste par kampe, og så lover jeg, at vi nok skal give dem en god kamp, afslutter Nikolas Dyhr.
Se hele interviewet med Nikolas Dyhr nederst i artiklen.
Nikolas Dyhr bliver præsenteret af Sparekassen Kronjylland.