Claus Bech/Ritzau Scanpix

Truppen mod FC Nordsjælland

Martin Albrechtsen — 15.09.2024 17:00

Florian Danho, der scorede hattrick i pokalkampen mod B1913, er med i Superliga-truppen for første gang siden udekampen mod FC København i runde 3 den 4. august

Mandag aften ruller Superliga-bolden igen for Randers FC efter landskampspausen, når vi gæster FC Nordsjælland i 3F Superligaens 8. spillerunde. Der er kampstart kl. 19.00 i Farum på Right To Dream Park.

Det er værd at bemærke, at Florian Danho igen er med i truppen efter at have siddet ude med karantæne og skade. Det er første gang, at vores franske angriber er med i truppen til en Superligakamp siden udekampen mod FC København i runde 3 den 4. august. Danho scorede som bekendt hattrick i vores pokalkamp ude mod B1913 i sidste uge.

Lad os håbe, at Danho og Randers FC kan give FCN kamp til stregen i morgen aften og rejse hjem med point til Kronjylland. Faktum er, at det er et notorisk svært sted for os at spille. 26 gange har vi spillet mod dem i Superligaen i Farum siden 2004, og her er det blevet til 14 nederlag, 11 uafgjorte og en enkelt sejr.

Sidst vi mødte dem på Right To Dream Park var i marts tidligere i år, hvor det endte 1-1. Simen Bolkan Nordli scorede vores enlige mål i den kamp. Vores seneste og eneste sejr i Farum fandt sted i 2015. Lad os bare nappe sejr nummer to i historien i Farum i morgen aften. 

Truppen mod FC Nordsjælland:
1. Paul Izzo
3. Daniel Høegh
4. Wessel Dammers
5. Hugo Andersson
6. John Björkengren
7. Mohamed Touré
9. Simen Bolkan Nordli
10. Norman Campbell
15. Björn Kopplin
17. Mathias Greve
19. Tammer Bany
20. Hakim Sulemana
23. Christian Østergaard
24. Sabil Hansen
25. Oskar Snorre
26. Florian Danho
27. Oliver Olsen
28. André Rømer
30. Mike Themsen
44. Nikolas Dyhr
90. Stephen Odey

Der er kampstart mod FC Nordsjælland mandag kl. 19.00 på Right To Dream Park.

Hvis du ikke tager turen til det nordsjællandske for at støtte drengene, kan kampen ses på TV2 Sport X og lyttes til på DR P4 og Radio Alfa samt følges via Amtsavisens liveblog.  

Husk:
At vi allerede om en uge, søndag den 22. september kl. 14.00, spiller hjemmekamp mod 3F Superligaens tophold og de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland. 

Køb billet til den spændende kamp her: https://billet.randersfc.dk