Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Optakt: AaB - Randers FC

17.10.2024 07:22

Landskampspausen er veloverstået, og nu er det endelig tid til, at Superligabolden ruller igen

Søndag kl. 14.00 bliver kampen på Aalborg Portland Park mellem AaB og Randers FC fløjtet i gang, og efter en netop veloverstået landskampspause, skal vi have en god start på den sidste omgang af 3F Superliga kampe inden vinterpausen. 

Inden vi gik på landskampspause havde vi besøg af Lyngby Boldklub, hvor vi desværre måtte tage til takke med endnu en uafgjort. Vi skal have genfundet det skarpe offensive spil, som vi har vist flere gange i denne sæson.

Vi er stadigvæk uafgjort i de seneste seks Superligakampe, og det er bestemt noget, som vi kan tage med ind til søndagens opgør. 

Hvis vi skal hænge på i toppen af 3F Superligaen og gøre os forhåbninger om top 6 spil i år, er det kun tre point der tæller på søndag! 

Statistisk set

Historisk set, har vi altid haft nogle tætte opgør mod AaB, og det hele taler også i mod, at søndagens kamp ikke bliver nogen undtagelse. Sidst vi mødte AaB vandt vi hjemme på Cepheus Park med 1-0, efter en ellers ikke så prangende kamp. 

Vi har mødt AaB 51 gange i Superliga-regi, og her er det blevet til 16 sejre, 16 uafgjorte og 19 nederlag, hvilket også blot fortæller, at vi kan forvente en jævnbyrdig affære. Vi har dog vundet de seneste tre opgør mod AaB, og vi håber at vi kan udbygge denne flotte stime på søndag.

Fokus på AaB

Holdet fra Nordjylland fik en hård sæsonstart efter deres oprykning i denne sæson. Det ligner at AaB er ved at finde melodien i Superligaen, og efter en bedre pointhøst på det seneste, er oprykkerne fra Nordjylland blot to point efter os i tabellen. Derfor er det også uhyre vigtigt, at vi vinder på søndag, så vi kan lægge afstand til en af vores direkte konkurrenter i tabellen. 

Fun facts

- Randers FC har vundet de seneste tre Superliga kampe mod AaB uden at lukke mål ind. Kun én gang før har man slået et Superliga hold fire kampe i træk uden at lukke mål ind (mod FC Nordsjælland i 2015). 

- Randers har spillet uafgjort fire kampe i streg for kun anden gang i historien. Sidste gang var tilbage i marts/april 2015 (også 4 kampe).

- Kun Lauge Sandgrav (Lyngby) har lavet flere succesfulde tacklinger (23) end Randers FC's John Björkengren i denne Superliga sæson (20), mens holdkammerat Oliver Olsen er en af de fire spillere, som sammen indtager tredjepladsen (18).


Hvis ikke du tager turen til Aalborg for at støtte drengene, så kan kampen ses på TV3 Sport og Viaplay. Alternativt kan den følges på Amtsavisen.dk eller Radio Alfa.