Video: Stort tillykke med jubilæet, Fodboldlinjen Randers!
Martin Albrechtsen — 16.11.2024 06:30
Stemningsvideo fra mandagens træning med Fodboldlinjen Randers, hvor flere nøglepersoner udtaler sig om Nordens største fodboldlinje
Stort tillykke med jubilæet, Fodboldlinjen Randers!
I forbindelse med Fodboldlinjens træning med Randers FC-spillerne tidligere på ugen, indfangede vi kommentarer fra bl.a. borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen, og sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen. Du kan se videoen længere nede i artiklen.
Det hele startede for 15 år siden i 2009. Her blev Fodboldlinjen Randers grundlagt som et mindre initiativ på Rismølleskolen. Dengang var der 20 elever på linjen. Spoler vi frem til i dag, 15 år senere, er Fodboldlinjen vokset til Nordens største fodboldlinje under Randers Ungdomsskole med over 2000 elever om året og et trænerteam på 60 personer.
Det er voldsomt imponerende. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Fodboldlinjen Randers.
Fodboldlinjen er en breddelinje på folkeskolerne i Randers Kommune, hvor alle spillere er velkomne uanset fodboldmæssige kvaliteter. Læs mere her.