Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Optakt: Silkeborg IF - Randers FC
06.11.2024 09:07
Efter endnu en storsejr på hele 4-1 over Sønderjyske, gælder det nu en vigtig søndagskamp mod Silkeborg IF
2-0 over AaB, 4-0 over FC Nordsjælland og senest 4-1 over Sønderjyske. Ja sådan er det gået i vores tre seneste Superligakampe, og med en målscorer på hele 10-1 og tre flotte sejre på stribe, er vi nu at finde på Superligaens øjeblikkelige fjerdeplads. Udover at have vundet tre kampe i træk, er vi ubesejrede i de seneste ni Superligaopgør, og med en vigtig kamp søndag eftermiddag, kan vi nå en skalp på hele 10 kampe som ubesejret.
Statistisk set
Historisk set, når Randers FC og Silkeborg IF har mødt hinanden, er der tradition for tætte og spændende opgør. Hvem husker ikke senest vi var på besøg på JYSK Park i Silkeborg, hvor vores tidligere målmand Patrik Carlgren pillede et straffespark fra Silkeborgs Søren Tengstedt i det 90. minut, til stor jubel for både holdet og de medrejsende Randers FC-fans.
Vi har mødt hinanden 33 gange i Superliga-regi, og her er det blevet til 14 sejre, 9 uafgjorte og 10 nederlag, og en målscorer på 49-39 i vores favør.
De seneste fem indbyrdes kampe har budt på 2 sejre, 2 uafgjorte og 1 nederlag til Randers FC.
Fokus på Silkeborg
Silkeborg IF kom flyvende ud til 3F Superliga sæsonen 2024-25, men har i løbet af de sidste mange kampe smidt en masse point. Silkeborg har netop slået rekord for flest uafgjorte kampe i træk, efter de i seneste runde spillede 2-2 med FC København og dermed har spillet hele syv uafgjorte kampe i træk.
Silkeborg er på en øjeblikkelig 6. plads i 3F Superligaen, hvor vi på en 4. plads er to point foran. Silkeborg må betragtes som en af de modstandere, som vi kommer til at slås med i kampen om top 6, og derfor vil en sejr på søndag være yderst lunefuld, da vi så vil være fem point foran klubben fra Søhøjlandet.
Tonni Adamsen, som har lavet 9 mål i Superligaen indtil videre, er delt Superligatopscorer, sammen med vores egen Simen Bolkan Nordli og Brøndbys Mathias Kvistgaarden. På kunstgræsset i Silkeborg, har Tonni vist rigtig god form, og en af nøglepunkterne til en sejr på søndag, må være, at vi ikke lader Tonni Adamsen være for meget på bolden, og lukker ned for bagrummet, hvor han er særdeles dygtig i.
Fun facts
- Randers FC har vundet de seneste tre Superliga kampe og har scoret lige så mange mål som i de foregående otte kampe (10); Randers FC kan vinde fjerde Superliga kamp i træk for første gang siden september i 2022 (5 i træk).
- Tonni Adamsen har scoret 9 Superliga mål i denne sæson, kun ét mindre end det højest antal scoret mål for en Silkeborg spiller i Superligaen i 2022-23 (Tonni Adamsen) og 2023-24 (Alexander Lind).
- Simen Bolkan Nordli har scoret to mål i hans to seneste Superliga kampe og kan blive den første Superliga spiller, til at score minimum to mål i tre kampe i træk, siden Kamil Wilczek tilbage i oktober 2019 (3 kampe i træk).