Aleksandar Jason/Socceroos

Landsholdsoverblik: Sådan gik det vores spillere

21.11.2024 13:49

Nedenfor kan du få et overblik over hvordan det gik vores fem Randers FC-spillere i landsholdstjeneste.

Felix Sommer og Hector Lux 🇩🇰

Vores unge Randers Freja FC-talenter Felix Sommer og Hector Lux, har været afsted med det danske U16-landshold. På landsholdssamlingen i Spanien, skulle de unge talenter spille tre træningskampe mod henholdsvis Saudi Arabien, Polen og Sydkorea. Alle tre kampe endte med sejr, hvor man vandt med 4-0, 1-0 og 2-0. Godt gået drenge!

Talenterne bliver præsenteret i samarbejde med MAKEEN Energy.

Mike Themsen 🇩🇰

Den unge Mike Themsen var igen afsted med det danske U19-landshold, og her ventede hele tre EM-kvalifikationskampe, hvor de skulle møde Nordirland, Albanien og Israel. 

I første kamp slog man komfortabelt Nordirland med hele 4-0. En kamp hvor Mike Themsen startede inde, som han har gjort i flere foregående kampe for det danske U19-landshold.

I anden kamp startede Mike atter inde, og her vandt man også. Ikke så komfortabelt som første kamp, men en 1-0 sejr var nok til at Danmark igen kunne kalde sig for sejrsherren. 

I tredje kamp var Themsen på pletten og i sejren på 3-2 over Israel, lod han sig notere for både mål og assist, og dermed kunne de danske U19-drenge sikre sig førstepladsen i gruppen med maksimale point, hvilket betyder, at man har det bedst mulige udgangspunkt som 1. seedet til lodtrækningen til næste kvalifikationsrunde.

Helt vildt godt gået af Mike og resten af drengene fra det danske U19-landshold!

Mike Themsen præsenteres i samarbejde med Kulo & Partnere ApS

Sabil Hansen 🇩🇰

Vores unge talent Sabil Hansen, var for første gang udtaget til det danske U20-landshold, som spillede to venskabskampe mod henholdsvis Frankrig og Sydkoreas U20-landshold.

Det var to flotte præstationer af det danske U20-landshold, som i første kamp spillede 1-1 mod Frankrig og i 2. kamp vandt 4-2 over Sydkorea, godt gået Sabil! 

Sabil Hansen præsenteres i samarbejde med Randers Gulvservice A/S

Paul Izzo 🇦🇺

Vores australske keeper var endnu en gang rejst en tur 'Down-under', hvor Australiens A-landshold, skulle se om de kunne holde trit med Japan i VM-kvalifikationsgruppen. 

Australien spillede 0-0 med Saudi Arabien i den første af to kvalifikationskampe, og spillede ligeledes uafgjort og 2-2 med Bahrain i den 2. kvalifikationskamp. 

Australien indtager stadig 2. pladsen i gruppen efter Japan, og er fortsat godt med i VM-kvalifikationen.

Paul Izzo præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions