2-1 sejr over Union Berlin i mandagens træningskamp

18.11.2024 12:40

I onsdags vandt Randers FC's reserver 2-0 over AC Horsens i Future Cup, og i dag sejrede man med 2-1 over Union Berlin i en U23-venskabskamp

Mandag formiddag var der arrangeret en U23-venskabskamp mellem Randers FC og Union Berlin.

Læs fyldig kampreferat herunder.

Træningskampen mod Union Berlin er netop fløjtet i gang, og hjemmeholdet fra Randers FC er holdet, som har sat sig på spillet fra start.

Der er spillet fem minutter og Randers FC-mandskabet er gode til de små kombinationer på den hurtige kunstgræsbane. En god mulighed, hvor Rinor får trykket af, men bolden bliver skubbet ud til hjørnespark. Det efterfølgende hjørne er endnu en god mulighed, hvor bolden bliver headet kort forbi mål.

Union Berlin-mandskabet æder sig stille og roligt ind i opgøret, og de unge drenge fra den tyske klub, viser, at de har et højt teknisk niveau. De har haft et par gode afslutninger udefra, men Emmanuel Ogura i Randers FC-buret, har stået hvor han skal. 

Efter 25 minutter spillet og et Union Berlin, som er væsentlig mest på bolden, får kombineret sig frem til et flot angreb, hvor bolden bliver lagt tilbage i feltet, og her kommer Union Berlins nummer 8 bragende og sparker bolden ind bag en chanceløs Ogura. Så står der 0-1 i kampen. 

Efter scoringen er det fortsat gæsterne fra Tyskland, som har teten i opgøret, og det virker til, at det er et spørgsmål om tid, før de gør det til 0-2. Randers FC har svært ved at få etableret angrebsspillet og der skal snart nogle friske kræfter på banen. 

Lige som Union Berlin har sin bedste periode i kampen, får Randers FC sat et par gode angreb sammen. Hakim Sulemana viser glimt af sin helt vilde fart, og fra venstrekanten løber han bare forbi en 3-4 spillere, hvorefter han prøver at sende Ali Ouattara dybt der havde taget et godt løb ind i feltet, men bolden når akkurat ikke frem til ham.

Kort inden halvleg får den unge Wilhelm Simonsen og prøvespilleren Ali Ouattara kombineret på højrekanten. Der bliver sendt et lovende indlæg ind mod Rinor Rexhepi, men forsvarsspilleren fra Berlin får clearet bolden i sidste øjeblik. 

Dommeren blæser nu i fløjte for sidste gang i første halvleg. Vi går til pause bagud med 0-1. 

Fra anden halvlegs begyndelse bliver Nikolaj Krogh, Malthe Larsson og Emil Bramsen indskiftet.

De første par minutter af anden halvleg er blevet spillet, og det virker til, at Randers FC-mandskabet har tænkt sig at gøre noget ved det der står på pointtavlen.

10 minutter inde i anden halvleg kommer den forløsende scoring! Wilhelm Simonsen kommer til baglinjen og serverer bolden for fødderne af Rinor Rexhepi, som scorer for anden kamp i træk, og gør det til 1-1 i venskabskampen mod Union Berlin! 

Nikolaj Krogh, som kom ind i halvlegen har fået sat et godt præg på kampen, og han er igen ved at gøre et godt indhop, ligesom i Future Cup-kampen mod AC Horsens. Han har flere gange truet Union Berlin i bagrummet, og igen kommer han ind i feltet. Nikolaj Krogh bliver kantet og dommeren fløjter og peger på pletten. Straffespark! Nikolaj Krogh stiller sig selv klar ved pletten og gør sig klar til at tage straffesparket. Han løber til bolden og sparker den sikkert ind! 2-1 til Randers FC. 

Det er en anden halvleg, hvor hjemmeholdet fra Randers FC er klart bedst på bolden. Det har hjulpet meget at få skiftet ind i 2. halvleg. Laurits Raun Pedersen på den centrale midtbane, har været rigtig god til at kontrollere kampen i 2. halvleg. 

Der er lidt chancer i begge ender i løbet af det sidste kvarter, men kommer ikke nogen større muligheder til nogen af holdene. 

Dommeren har ikke flere minutter i bogen, og kampen bliver fløjtet af. 2-1 sejr til Randers FC over Union Berlin.

Kampfakta:
25. Ukendt spiller Union Berlin (0-1)
55. Rinor Rexhepi (1-1)
75. Nikolaj Krogh (2-1)

Startopstillingen: Emmanuel Ogura, Wilhelm Simonsen, Christian Østergaard, Malthe Henning, Andreas Høyer, Laurits Raun Pedersen, Diallo Cellou, Ali Ouattara, Hakim Sulemana, Noah Shamoun, Rinor Rexhepi

Bænken: Mathias Simonsen, Nikolaj Krogh, Malthe Larsson, Lasse Mandal, Hans Christian Kudsk, Emil Bramsen