U19 og U15 spiller begge pokalfinale den 28. maj

24.05.2024 07:27

U19-pokalfinalen bliver spillet på Cepheus Park Randers den 28. maj kl. 17.00!

Kom og støt U19 drengene, der er gratis entré på Cepheus Park!

Randers Freja FC U19 spiller pokalfinale den 28. maj kl. 17.00 på Cepheus Park Randers, hvor modstanderen hedder AGF.

Randers Freja FC U19 har taget en sejr over Nibe B, Aalborg KFUM, Vinding SF og Hobro IK på vejen til finalen i DBU Jylland Pokalen. Senest slog U19-holdet Hobro IK med en sejr 6-5 i semifinalen, og kunne derefter kalde sig finalister, hvor man på hjemmebane møder rivalerne fra AGF. Så kom på Cepheus Park Randers tirsdag aften og støt vores U19-talenter i jagten på pokaltriumf!

Dørene åbner kl. 16.30 og der vil til kampen være gratis adgang på Cepheus Park Randers, hvor vi håber på at se en stor opbakning til vores unge talenter.

Derudover vil det også under kampen være muligt at købe mad og drikke fra en af boderne midt på Sparekassen Kronjylland tribunen. 

Randers Freja FC U15 spiller samme dag, den 28. maj kl. 18.00 pokalfinale. U15 spiller mod Vejle Boldklub på Vejle Stadion. 

U15-holdet spillede sig i finalen efter en stensikker 4-0 sejr over AC Horsens i semifinalen.