Truppen mod Lyngby

04.05.2024 14:00

Vores svenske midtbanekriger John Björkengren er tilbage i truppen efter en netop overstået karantæne grundet gule kort

Rasmus Bertelsens mandskab har med tre sejre og to uafgjort hentet 11 point i de første fem runder af 3F Superligaens kvalifikationsspil. Vi er faktisk ubesejret i de seneste seks Superliga-kampe. Den stime håber vi fortsætter i morgen, søndag, når vi gæster Lyngby Boldklub med kampstart kl. 14.00.

Der venter en spændende kamp søndag eftermiddag i Lyngby. Seneste indbyrdes opgør var hjemme på Cepheus Park Randers, kampen her endte 6-2 til Randers FC, hvor også Mohammed Fuseini kunne score sit første hattrick. 

Vores kronjyske mandskab er dog ramt af skader i øjeblikket. Tammer Bany, Noah Shamoun, Edgar Babayan, Mikkel M. Pedersen, Simen Nordli, Oliver Zandén og Laurits Raun Pedersen sidder alle ude med skader.


Cheftræner Rasmus Bertelsen og trænerteamet har udtaget følgende trup til søndagens opgør:

Truppen mod Viborg FF:
Patrik Carlgren
Oskar Snorre
Jeppe Kudsk
Daniel Høegh
Hugo Andersson
Mikkel Kallesøe
Björn Kopplin
Oliver Olsen
Wessel Dammers
Mads Enggård
Mads Albæk
John Björkengren
Frederik Lauenborg
Lasso Coulibaly
Sabil Hansen
Ernest Agyiri
Mike Themsen
Muamer Brajanac
Mohammed Fuseini
Stephen Odey

Kampen kan ses på Canal 9 og Discovery+. 

Alternativt kan du lytte til kampen på DR P4 eller Radio Alfa samt følge den live på Amtsavisen.dk's liveblog.
_________________________________________

Husk, at næste hjemmekamp spilles søndag d. 12. maj kl. 14.00, når vi på Cepheus Park Randers får besøg af Hvidovre IF ! Køb din billet til det spændende opgør her 👉🏽 https://billet.randersfc.dk