Sabil Hansen, Wessel Dammers og Patrik Carlgren på rundens hold
30.04.2024 10:04
27. spillerunde i 3F Superligaen er gået på hæld, og vi var vidne til en underholdende 0-0 kamp i Viborg, hvor vi tog et vigtigt point med hjem til Kronjylland.
Der er også flere præstationer, som ikke er gået ubemærket hen.
Vores unge talent 18-årige Sabil Hansen, kunne for første gang notere sig for en startplads i 3F Superligaen, hvor han mod Viborg skulle danne midtbane duo med Mads Enggård, og her leverede han en utrolig flot præstation, som TV3 Sports eksperter har anerkendt, ved at placere ham på 'Rundens Hold'.
Patrik Carlgren stod en rigtig flot kamp i Viborg, og havde med flere gode redninger en stor andel i det ene point vi tog med hjem fra kampen. Han er dermed også at finde på både Superligaen, TV3 Sports og Tipsbladets udgave af 'Rundens Hold'.
Vores hollandske forsvarsklippe, Wessel Dammers, har med sin stærke præstation også fundet vej til Tipsbladets udgave af 'Rundens Hold'.
Sabil Hansen er sponsoreret af Randers Gulvservice
Patrik Carlgren er sponsoreret af Scanditek IT Solutions
Wessel Dammers er sponsoreret af BF-Anlæg
Skal du se Carlgren, Dammers, Sabil og resten af Randers FC-mandskabet i aktion? Så kom på Cepheus Park Randers søndag d. 12. maj kl. 14.00, når vi får besøg af Hvidovre IF til endnu et spændende 3F Superliga-opgør. Køb billet til kampen her.