Mike Themsen og Max Albæk er udtaget til U18-landsholdet
16.05.2024 10:15
U18-landstræner Lasse Stensgaard har udtaget de to talenter fra Randers FC til den kommende træningssamling i Tyskland
Mike Themsen og Max Albæk er af U18-landstræner, Lasse Stensgaard, blevet udtaget til træningssamlingen i Tyskland, hvor der også venter holdet en venskabskamp mod tyskerne. Kampen spilles den 22. maj i Tyskland.
Begge spillere har mulighed for at få debut for U18-landsholdet, som ingen af dem før har været udtaget til.
Mike Themsen, som for et år siden spillede i Helsingør, har i denne forårssæson fået et mindre gennembrud, hvor han efter flere startplaceringer i Randers FC's Superliga-trup har leveret solide indsatser, og blandt andet også krydret det med et Superliga-mål, i hans optræden mod Hvidovre IF.
Max Albæk kom til Randers FC i sommers fra OB, og har siden da spillet fast med U19, hvor han har bidt sig fast på rollen som central midtbanespiller. Han har en enkelt gang været med på bænken med Superliga-truppen, men det er endnu ikke blevet til debut for det unge talent.
Stort tillykke med udtagelsen drenge!
Vores unge talenter er sponsoreret af MAKEEN Energy