Lauenborg efter sejr over Vejle: Vi ville gerne give vores fans en sejr!

25.05.2024 21:17

Det var en glad viceanfører, vi tog en snak med i kølvandet på gårsdagens sejr over Vejle Boldklub i sæsonens sidste hjemmekamp.

-Det er mega fedt, at vi skal spille kvalifikationskamp. Det er selvfølgelig en hård kamp, vi går i møde, men det er noget, vi tager med oprejst pande, og vi skal bare ud og give den gas, fortæller Frederik Lauenborg og fortsætter.

-Jeg tror aldrig, vi har gået så lang en tur rundt ved lægterne efter kampen. Det var mega fedt, at mange fans blev hængende efter slutfløjtet. Der var bare god stemning, og det var mega fedt. Vi ville gerne give dem en sejr, nu når det var sidste kamp på hjemmebane, afslutter han.

Med gårsdagens sejr ender vi på 7. pladsen, som udløser en kvalifikationskamp mod Superligaens 3. plads. Hvem modstanderen er, finder vi ud af i aften, men vi glæder os til at komme ud og kæmpe om Europa.

Ses vi til Europa Playoff-kamp fredag aften ude mod enten FC København eller FC Nordsjælland? Randers FC arrangerer bustur til Europa Playoff-kampen på fredag med bus og billet for 350 kr. Du kan købe billet allerede nu her: https://billet.randersfc.dk


Frederik Lauenborg er sponsoreret af Kronjysk Rengøring.

Se hele interviewet med Frederik Lauenborg i videoen herunder!