Kampreferat og højdepunkter fra gårsdagens sejr mod Viborg
Emil Madsen — 16.05.2024 09:08
Gårsdagens sejr på 1-0 over Viborg betød, at vi igen sidder på 7. pladsen i 3F Superligaen inden de to sidste runder
Kampreferat
En meget forsigtig indledning i lokalopgøret mod Viborg FF, hvor ingen af holdene har haft den helt store chance mod mål endnu. Mohammed Fuseini og Lasso Coulibaly har med deres hurtige antrit været farlige overfor Viborg-forsvaret et par gange, men endnu ikke med den helt farlige afslutning. Efter 32 minutter spillet får Lasso Coulibaly sendt en god afslutning af sted mod fjerneste hjørne, men den går akkurat forbi trekantsammenføjningen. Randers FC begynder at nærme sig Viborg-målet mere og mere. Ligesom Randers FC er begyndt at røre på sig tager Mohammed Fuseini sagen i egen hånd, hvor han efter en retvendt tæmning laver tunnel på Viborgs Jeppe Grønning for derefter at banke bolden ind bag en chanceløs Viborg-keeper fra kanten af feltet!
Viborg har rørt lidt på sig i løbet af de første ti minutter af anden halvleg, dog uden for alvor at blive farlige. Anden halvleg har de første tyve minutter været præget af mange grove frispark og der har allerede været fire gule kort inden for fem minutter. En stor stilstand i kampen hvor ingen af holdene kommer frem til de helt store chancer. Med et kvarter igen virker Randers FC til at have en god kontrol på kampen, men ved stillingen 1-0 er det ikke afgjort endnu. Muamer Brajanac ser lynhurtigt, at Mantl er langt ude af Viborg-målet og forsøger sig med et frækt skud fra midten, men det mangler præcision. Muamer Brajanac der med sin første kamp fra start har i den grad gjort en god figur fremme, og har med sin store fysik været en evig trussel i nærkampe og i luften.
Se højdepunkter fra kampen nederst i artiklen.
Kampfakta:
35. Mohammed Fuseini (1-0)
Gule kort: Hugo Andersson, Mads Søndergaard, Lasso Coulibaly, Zan Zalatel
Udskiftninger:
59. Frederik Lauenborg > Sabil Hansen
79. Mohammed Fuseini > Stephen Odey
79. John Björkengren > Simen Nordli
90. Lasso Coulibaly > Jeppe Kudsk
90. Muamer Brajanac > Oliver Zandén
Startopstillingen: Patrik Carlgren, Oliver Olsen, Hugo Andersson, Wessel Dammers, Björn Kopplin, Frederik Lauenborg, Mads Enggård, John Björkengren, Lasso Coulibaly, Muamer Brajanac, Mohammed Fuseini
Bænken: Emmanuel Ogura, Daniel Høegh, Jeppe Kudsk, Sabil Hansen, Oliver Zandén, Mads Albæk, Ernest Agyiri, Simen Nordli, Stephen Odey