Kampreferat- og fakta fra et intens 2-1 nederlag i Parken

31.05.2024 20:25

Kampen er i gang og efter en forsigtig indledning på opgøret får Stephen Odey efter en god soloaktion tilkæmpet sig et frispark et stykke uden for feltet. Mads Enggård viser som så mange gange før i sæsonen, at hans præcision på disse frispark er sublim, og serverer bolden direkte for panden af Wessel Dammers, som stanger os i front i Parken. Der skulle desværre ikke gå mange minutter, før FCK fik udlignet til 1-1 på et mål af Orri Oskarsson. Kampen bølger meget frem og tilbage i minutterne efter, og Lasso kommer til en god chance, hvor han får sendt en afslutning mod mål, men en vågen Kamil Grabara får pareret den ud til hjørnespark. Efterfølgende får Odey trykket godt af udefra, men igen er Grabara på pletten. Inden pausefløjt er der en utrolig tænding på kampen, og der bliver uddelt et par gule kort. Vi går til pause i parken med 1-1 på tavlen. 

Hjemmeholdet fra FC København er kommet godt ud til anden halvleg og har fra begyndelsen taget teten i opgøret. Efter et længere tids pres får FCK bragt sig foran med 2-1 på et flot mål af Elyounoussi. Efter FCK-scoringen er der gået lidt stilstand i kampen, hvor der ikke har været betydelige chancer til nogen af holdene. Randers FC har fået lidt i gang i spillet igen, og Simen forsøger sig udefra, men skuddet bliver blokeret af en forsvarsspiller. Frederik Lauenborg og Oliver Zandén bliver skiftet ind, som skal se om de kan lirke FCK-defensiven op. Brajanac og Agyiri bliver også skiftet ind til de sidste ti minutter af kampen. Forhåbentlig kan de true i FCK’s felt. Der er et par løse chancer i de døende minutter, men kampen bliver fløjtet af og FCK trækker sig sejrsrigt ud af opgøret med en 2-1 sejr. En flot indsats af Randers FC. 

Kampfakta:
5. Wessel Dammers (0-1)
13. Orri Oskarsson (1-1)
57. Mohamed Elyounoussi (2-1)

Gule kort: Peter Ankersen, Lasso Coulibaly, Kevin Diks, Denis Vavro

Udskiftninger:
75. Björn Kopplin > Oliver Zandén
75. Simen Nordli > Frederik Lauenborg
83. Mads Enggård > Ernest Agyiri
83. Stephen Odey > Muamer Brajanac
88. Wessel Dammers > Hugo Andersson

Startopstillingen: Patrik Carlgren, Oliver Olsen, Wessel Dammers, Daniel Høegh, Björn Kopplin, Lasso Coulibaly, John Björkengren, Mads Enggård, Simen Nordli, Mohammed Fuseini, Stephen Odey

Bænken: Oskar Snorre, Jeppe Kudsk, Hugo Andersson, Sabil Hansen, Oliver Zandén, Mike Themsen, Frederik Lauenborg, Ernest Agyiri, Muamer Brajanac