Fuseini inden FCK kamp: Alle er klar til at møde dem!

Emil Madsen — 30.05.2024 12:47

Vi har taget en snak med Randers FC-topscoreren forud for fredagens opgør mod FCK, hvor vinderen kommer i europæisk kvalifikationsspil. Her ligger han ikke skjul på, hvor meget han gerne vil vinde i Parken.

- Jeg ser utrolig meget frem til kampen. Jeg har ikke spillet mod dem før, og det er en af de største klubber i Danmark. Det bliver en stor oplevelse, og vi skal vise hvad vi kan og forhåbentlig kan vi vinde kampen, udtaler Fuseini og fortsætter;

- Alle er klar, og alle ser frem til at møde dem. Vi kommer til at give den alt vi har, og forhåbentlig bliver det et godt resultat.

- Vi skal bare have fokus på at spille vores eget spil. Vi skal nok komme til de chancer der skal til, og så skal vi bare score på dem når vi får dem afslutter Mohammed Fuseini.

Vi glæder os til at se en masse lyseblå fans i Parken, hvor der er kampstart kl. 19.00.

Dem som ikke har mulighed for at komme i parken kan se kampen på TV3+ og Viaplay.

Mohammed Fuseini er sponsoreret af Horescon