Sydbank Fonden giver 100.000,- til Randers FC's familieafsnit
18.06.2024 09:59
Pengene fra Sydbank Fonden giver mulighed for at opdatere det populære legeland i familieafsnittet på Cepheus Park Randers
Familieafsnittets frivillige bruger en stor del af deres fritid på at sikre, at børn i alderen 3 til 12 år kan få en god og tryg oplevelse, når de med deres forældre kommer på Cepheus Park Randers til Randers FC's hjemmekampe.
Familieafsnittet befinder sig i Krifa-hjørnet, og her har børnene mulighed for at lege med andre børn i vores legeland og boldbane.
Legelandet i familieafsnittet er dog ved at være nedslidt og trænger til fornyelse. Så stor tak til Sydbank Fonden for at have givet 100.000,- dkr. til vores frivillige familieafsnit til en opdatering af vores legeland.
Målet for de frivillige i familieafsnittet er, at børnene, uanset deres sociale ophav og mentale formåen, kan komme og få en god oplevelse, såfremt kampene bliver for lange eller kedelige. Vi ønsker at skabe et fællesskab for børn, der interesserer sig for fodbold.
På billedet ses Sydbanks filialdirektør Michael Lejsgaard Jensen og ansvarlig for familieafsnittet Sylvester Hansen