Daiana Cariolato
Søren Emil Overgaard er ny U19 assistenttræner og analytiker for talentafdelingen
24.06.2024 11:58
Vores tidligere U15 cheftræner, Søren Emil Overgaard, er nu blevet U19 assistenttræner og analytiker for talentafdelingen.
Fra d. 1. juli kan vores tidligere Randers Freja FC U15-cheftræner kalde sig U19-assistenttræner og analytiker for talentafdelingen.
Søren kom til Randers Freja FC fra Hobro IK for 3,5 år siden, hvor han gik fra at være ungdomsudviklingstræner til U15-cheftræner. Nu, 3,5 år senere, hungrer Søren efter nye udfordringer og ønsker at komme tættere på seniorfodbolden. Derfor ser han dette som en ny og spændende udfordring.
- Efter at have været U15 træner 3,5 år havde jeg brug for nye udfordringer i Randers FC. Peter og jeg har derfor fundet frem til en god løsning, hvor jeg har mulighed for at gå halv tid på U19 assistenttræner og halv tid som analytiker, hvor jeg primært kan beskæftige mig med den lidt ældre del af ungdomsholdene. Jeg har været utrolig glad for de år, hvor jeg har været U15 træner, og jeg ser allerede frem til at skulle arbejde med flere af spillerne igen når de bliver lidt ældre, siger en glad Søren Emil Overgaard.
Også talentchef Peter Elstrup glæder sig over omrokeringen.
- Søren Emil Overgaards nye funktion bliver efter sommerferien, at han skal være assistenttræner for U19, og ved siden af det være analytiker på halv tid, hvor han skal være med til at udvikle endnu mere på vores unge spillere i forhold til klip, best practice, beskrivelser og sparring. Han vil fungere som analytiker på tværs af hele ungdomsafdelingen, men primært for U19-, og U17-holdene. Han vil være at finde i huset dagligt, som gør at den daglige planlægning bliver meget nemmere, så vi forventer at der kommer rigtig meget synergi ud af hans nye stillinger, udtaler talentchef Peter Elstrup.
Tillykke med den nye stilling, Søren!