3 Randers Freja FC-spillere med til U15 talentsamling

13.06.2024 08:49

Felix Sommer, Hector Lux og Frederik Simonsen fra vores U15-hold var alle udtaget til DBU's U15 talentsamling!

I den sidste U15-talentsamling inden man efter sommeren indkalder til det første U16-landshold for årgang 2009, var der indkaldt 30 spillere fra hele landet, og her var Randers Freja FC flot repræsenteret med 3 spillere. Det var Felix Sommer (IF Alliancen), Frederik Simonsen (IF Alliancen) og Hector Lux (Lyseng IF).

På samlingen var der træning om tirsdagen og en intern kamp om onsdagen. Holdene var blandet med Øst og Vest imellem sig, og kampen endte 3-3. Felix og Hector var på samme hold og spillede derfor mod deres holdkammerat Frederik.

Vi glæder os til at følge de 3 gutter i deres udvikling!

Vores talenter er sponsoreret af MAKEEN Energy