Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Optakt til sæsonåbneren mod Vejle
Emil Madsen — 17.07.2024 13:07
På Søndag kl. 16.00 den 21. juli bliver 3F Superligaen 2024-25 skudt i gang, når vi på udebane møder Vejle Boldklub
3F Superligaen ruller for alvor igen, når Randers FC på søndag kl. 16.00 gæster Vejle Boldklub. Randers FC har i opstarten spillet fire træningskampe, hvor man efter nederlag i de to første mod henholdsvis FC Nordsjælland og Viborg, har fået en sejr med i de to seneste træningskampe, mod polske Arka Gdynia og tyske Hansa Rostock.
I sommerens foreløbige transfervindue er der blevet hentet en del forstærkninger ind til truppen, og samtidig blevet sagt farvel til kendte. Indtil videre har man i transfervinduet kunne byde velkommen til Paul Izzo, Nikolas Dyhr, Christian Østergaard, Norman Campbell, Mohamed Touré og Florian Danho, og derudover har vi kunne byde velkommen i Superliga-truppen til de unge talenter Mike Themsen og Benjamin Clemmensen, som begge er blevet udstyret med en Superliga-kontrakt.
Vi har samtidig måtte sige farvel til Mads Albæk, Marvin Egho, Patrik Carlgren, Mikkel Kallesøe, Jeppe Kudsk, Lasso Coulibaly og Mohammed Fuseini.
Det bliver spændende at følge de nytilkomne spillere, hvor i sær Florian Danho er kommet godt fra start med mål både mod Arka Gdynia og Hansa Rostock. Stephen Odey i angrebet er ligeledes kommet godt igennem træningskampene, hvor han i Tyskland på holdets træningslejr fandt vej til netmaskerne to gange mod Hansa Rostock.
Fokus på kampen
Historisk set har Randers FC haft et godt tag på Vejle Boldklub, hvor de i Superliga-regi har mødt hinanden 16 gange. 11 af de gange har Randers FC trukket sig sejrsrigt ud af opgøret, og kun én enkelt gang er det blevet til en Vejle sejr. Den flotte statistik skal vi selvfølgelig følge op på, når vi på søndag kl. 16.00 går på banen i Vejle for at indlede 3F Superliga-sæsonen 2024-25.
Kigger man nærmere på profilerne for Vejle i søndagens opgør, kan man ikke komme uden om en spiller som 28-årige German Onugkha, der i sidste sæson med 15 scoringer blev ligaens absolutte topscorer. Ligeledes er Vejles 22-årige angriber Musa Juwara en trussel, hvor han med sin fart altid vil kunne true i bagrummet.
Vi håber på at se en masse Randers FC-fans i udebaneafsnittet til sæsonpræmieren. Hvis ikke man har mulighed for at komme på Vejle stadion kan kampen ses på TV2 Sport X med kampstart kl. 16.00, eller følges på Amtsavisen.dk eller Radio Alfa.
Fun facts:
- Randers FC har vundet 11 ud af deres seneste 16 opgør mod Vejle (69%), hvilket er det højeste mod noget specifikt hold, man har mødt.
- Randers FC indleder Superligaen med en udekamp for sjette sæson i træk, hvor man i de seneste fire åbningskampe er ubesejret med henholdsvis to sejre og to uafgjorte.
Allerede nu kan du også købe din billet til sæsonens første hjemmekamp på billet.randersfc.dk, eller ved at trykke på billedet herunder.
Vi ses til 2 kampe ekstra!