Kom gratis til testkamp tirsdag hjemme mod Vendsyssel FF

Martin Albrechtsen — 29.01.2024 12:56

Tirsdag kl. 12.00 spiller Randers FC sidste testkamp på dansk grund, inden holdet drager på træningslejr i Spanien for at finpudse de sidste forberedelser

3F Superliga forårspremieren ude mod Hvidovre IF den 18. februar nærmer sig, og Randers FC har nu tre testkampe tilbage at finpudse formen i.

Den sidste testkamp på dansk grund spiller kronjyderne i morgen, tirsdag, når vi hjemme tager imod et af topholdene fra NordicBet Liga'en, Vendsyssel FF.

Der er kampstart på kunstgræsbanen kl. 12.00, og der er gratis adgang for alle til kampen. 

Det forventes, at vores nye ghanesiske angriber, Mohammed Fuseini, får uofficiel debut i tirsdagens testkamp mod Vendsyssel FF.

Der kan købes forfriskninger i cafeteriet i Randers Frejas klubhus.  

Randers FC tager på træningslejr fredag
På fredag den 2. februar drager Randers FC på træningslejr i Spanien i 9 dage. Turen går mere præcist til Alicante på den spanske østkyst. Her finpudser holdet formen med de to sidste træningskampe mod de to svenske klubber Halmstads BK mandag den 5. februar og IK Sirius lørdag den 10. februar.

Den første 3F Superliga-hjemmekamp i foråret er fredag den 23. februar kl. 19.00 på Cepheus Park Randers.

Bliv klar til forårets vigtige hjemmekampe i 3F Superligaen - Køb et sæsonkort.
Med et sæsonkort er du garanteret fast plads og adgang til alle forårets vigtige hjemmekampe i 3F Superligaen. Lad os sammen skabe store øjeblikke på vores smukke stadion i Randers!

Køb dit sæsonkortabonnement her 👉 https://billet.randersfc.dk/