Torsdag spillede staben intern kamp på træningslejren i Alicante

Emil Madsen — 09.02.2024 09:39

Efter spillernes formiddagstræning blev der torsdag afholdt træningskamp mellem nogle af dem fra staben, som er med på træningslejren i Alicante.

Der blev spillet 6 mod 6 i 2x10 minutter, hvilket var mere end nok til at give sved på panden i den varme sol.

En kamp, der startede i et voldsomt tempo og bølgede frem og tilbage med både imponerende detaljer og gode vendinger. Der blev gået til stålet, og undervejs i kampen delte dommer Mads Enggård også et par gule kort ud. Kampen endte 3-3 og vinderen skulle derfor findes i straffesparkskonkurrencen.

Se billeder og video fra kampen, samt straffesparkskonkurrencen, i galleriet under artiklen.

Kampfakta:

Målscorere hold 1
Søren Pedersen
Nikolaj Meier
Tobias Elstrup

Målscorere hold 2 
Ferhat Alici
Michael Ravn x2

Det blev en meget tæt straffesparkskonkurrence og efter hvert hold havde brændt chancer, skulle de i omspark. Søren Pedersen afgjorde straffesparkskonkurrencen ved at score sit andet mål og bringe hold 1 foran 5-4, hvilket sikrede dem den samlede sejr.

Vinderen af kampens bedste mål går til vores sportsdirektør, Søren Pedersen, som på et direkte frispark bragede bolden ind i det lange hjørne. En mand, der bestemt ikke har glemt, hvordan man spiller fodbold.

Startopstilling for de to hold:

Hold 1
Erik Boye (Målmandstræner)
Rasmus Bertelsen (Cheftræner)
Mads Olesen (Fysioterapeut)
Tobias Elstrup (Fysisk træner)
Nikolaj Meier (Analytiker)
Søren Pedersen (Sportsdirektør).

Hold 2
Torben Blenstrup (Fysioterapeut)
Ralf Pedersen (Transitions- og assistenttræner)
Ferhat Alici (Holdleder)
Emil Stanic (Holdleder)
Michael Ravn (Assistenttræner)
Emil Madsen (Kommunikation).

Kampens dommere
Mads Enggård (Hoveddommer)
Jeppe Kudsk (Linjedommer)
Hugo Andersson (Linjedommer).

Kameraansvarlige
Oliver Olsen
Daniel Høegh

Desværre måtte Torben Blenstrup melde afbud til kampen. Som erstatning blev Marvin Egho hentet ind til at vogte buret for hold 2.