Tak for en fremragende aften til vores kære sæsonkortholdere!

15.02.2024 12:28

Knap 400 sæsonkortholdere deltog onsdag aften i årets første kickoff-arrangement i Thor Loungen på Cepheus Park Randers

Onsdag aften afholdte vi traditionen tro vores halvårlige sæsonkort-arrangement. Her mødte de nytilkomne Randers FC-spillere op i Thor Loungen på Cepheus Park til en snak i baren samt oplæg og interview med Bo Ørris.

Arrangementet var en stor succes, hvor de mange fremmødte sæsonkortholdere og fans både kunne møde de nye ansigter i truppen samt høre spændende oplæg fra trænerstaben, herunder fysisk træner Tobias Elstrup, målmandstræner Erik Boye og fysioterapeut Torben Blenstrup. Udover en masse oplæg fra Randers FC fik vi fornemt besøg af sportsledelsesforskeren Kenneth Cortsen, som fortalte om fokuspunkter og trends inden for fodboldøkonomien.

Hovedsponsor, Sparekassen Kronjylland, var også forbi for at uddele nogle præmier til nogle heldige sæsonkortholdere. Derudover deltog de i kåringen af dette halvårs sæsonkortholder. Valget faldt på sæsonkortholderen Lukas Kousted, som med sin udnyttelsesgrad på 100 % kunne tage hjem fra arrangementet med et gavekort til en Randers FC-spillertrøje og lidt lækkerier fra Sparekassen Kronjylland. Verdo var også til stede med underholdning, hvor vores sæsonkortholdere kunne dyste i det klassiske snakespil, her var der penge på højkant til de bedste snake-spillere.   

Stort tak til vores hovedsponsorer for deres opbakning og underholdning!

Vi rundede aftenen af med at høre fra cheftræner Rasmus Bertelsen og assistenttræner Fatah Abdirahman, som fortalte lidt om pre-season, træningslejren og transfervinduet.

Udover de mange spændende indslag, var der at finde en eksklusiv 20% rabat på produkterne fra Randers FC shoppen, som KUN var tilgængelig på aftenen for vores sæsonkortholdere.

Tusinde tak for en dejlig aften. Vi sætter kæmpestor pris på jeres opbakning!

Har du spørgsmål til dit sæsonkort, så husk, at du altid kan kontakte os på telefon (+45) 86 41 51 22 eller sende en mail til [email protected]. 

Herunder kan du se nogle billeder fra arrangementet.

Bliv en del af fællesskabet!

Med et sæsonkort får du for kun kr. 79,- adgang til alle Randers FC's 3F Superliga-hjemmekampe, to fribilletter til valgfri hjemmekamp, to årlige arrangementer med spisning og underholdning og meget mere.