Jan Thomassen kåret til årets kollega i Randers FC

17.12.2024 09:48

Til årets juleafslutning blev der traditionen tro uddelt prisen som årets kollega. I kalenderåret 2024 gik prisen til Jan Thomassen

Først og fremmest vil vi pointere, at vi er glade og stolte af alles bidrag til vores fællesskab i Randers FC. Vi vil dog gerne hædre én, der har gjort en ekstraordinær indsats i det forgange år.

Siden 2019 har vi i Randers FC kåret årets kollega i klubben. I 2024 gik titlen til køkken og madansvarlig Jan Thomassen.

Jan T har blandt andet fået følgende ord med på vejen: 

- Det er en kollega, der nogle gange lige skal fanges i det rigtige moment, og man skal lige forstå vedkommendes faktisk rigtig gode humor, så er han altid hjælpsom og gør en ekstra indsats.

- Jan vil altid gerne hjælpe, om det så drejer sig om noget fleksibilitet ift. madtider eller uddannelse af vores spillere, som nogle gange skal rettes til ift. deres kost eller spisetider, så får Jan det til at lykkes. 

- Det er en mand, som altid har sine principper og forventer noget af alle omkring ham, men han går altid selv forrest og har arbejdshandskerne på. 

Hovedpersonen selv har dog sit helt eget citat: 

- Det tager vi i næste uge. Vi skal lige have kampen på søndag overstået med 3 point.

Stort tillykke med hæderen, "Jan T"! Du lægger en kæmpestor indsats i dit arbejde i klubben og er i den grad en god kollega, og det er vi taknemmelige for i Randers FC.

Årets kollega i Randers FC:
2019: Anders Hedeager
2020: Martin Albrechtsen
2021: Ferhat Alici
2022: Leif Christensen
2023: Kasper Lynge
2024: Jan Thomassen