1-1 i dagens reservekamp mod Silkeborg IF

03.12.2024 17:45

Edgar Babayan gør comeback på grønsværen!

Tirsdag eftermiddag drog Randers FC's reserver til Søhøjlandet for at spille en reservekamp mod Silkeborg IF. Eftersom Silkeborgs U19-hold var til Nordisk Mesterskab i Spanien, bestod modstanderens startopstilling af mange A-trup-spillere. Dog havde de fået hjælp af 2. divisionsklubben Aarhus Fremad, da Silkeborg havde 3 prøvespillere med. 

Assistenttræner Michael Ravn agerede i dag som cheftræner for reserveholdet, og han var fint tilfreds med drengenes præstation.

- Vi mødte et rigtig stærkt Silkeborg-hold. I store perioder havde vi rigtig god kontrol. Vi kom hurtigt foran 1-0 efter et flot mål og var selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke kunne holde føringen bare 15 sekunder længere. Men generelt var det en god kamp for gruppen at gå på ferie på, udtaler Michael Ravn. 

Edgar Babayan, der har siddet ude med en skade siden september 2023, gjorde i dag comeback på grønsværen, noget der glæder Michael Ravn og hele staben.

- Vi er sindssygt glade for at se ham tilbage i aktion. Det har været en hård vej tilbage for ham, og mange har gjort en rigtig stor indsats for at hjælpe ham tilbage på banen. Så vi er alle glade for at se ham på grønsværen igen, afslutter Michael Ravn.

Flere af Randers FC's U19-spillere fik vigtige kampminutter, hvilket glæder U19-cheftræner Christian Hansen.

- Rinor Rexhepi scorede igen, hvilket er ved at blive en god vane. Han arbejdede godt, men kan stadig forbedre det fejlvendte. Han har dog haft pil op i efteråret i reserveholdskampene. Max Albæk spillede en uvant position, men arbejdede godt og leverede en fornuftig indsats. Andreas Høyer spillede næsten fuld tid og gjorde det solidt sammen med Christian Østergaard i midterforsvaret. Høyer var rolig på bolden og fremadrettet i sit forsvarsspil, fortæller Christian Hansen.

- Nikolaj Krogh, Malthe Larsson og Lasse Mandal spillede hver en halv time og bidrog med god energi i en svær periode. Generelt er disse kampe god erfaring for de unge gutter, afslutter han.

Kampfakta: 
9" - 0-1, Rinor Rexhepi.
89" - 1-1 Jashar Beluli (prøvespiller fra Aarhus fremad)

Startopstilling:
Oskar Snorre - Björn Kopplin - Christian Østergaard - Andreas Høyer - Sabil Hansen - Frederik Lauenborg (C) - Laurits Pedersen - Mike Themsen - Max Albæk - Norman Campbell - Rinor Rexhepi 

Bænken: Emmanuel Ogura, Nikolaj Krogh, Lasse Mandal, Edgar Babayan, Malthe Larsson, Felix Sommer.

Udskiftinger: 
45" Oskar Snorre ud, Emmanuel Ogura ind. 
60" Rinor Rexhepi, Frederik Lauenborg, Max Albæk ud, Nikolaj Krogh, Lasse Mandal og Malthe Larsson ind. 
75" Norman Campbell ud, Edgar Babayan ind. 
80" Andreas Høyer ud, Felix Sommer ind. 

Talenterne præsenteres i samarbejde med Makeen Energy.