Randers FC får ny SLO
08.08.2024 12:40
Sylvester Hansen bliver ny SLO i Randers FC
Randers FC ønsker at sætte øget fokus på fans, stemning og stadionoplevelsen for at tiltrække flere tilskuere til hjemmekampene på Cepheus Park Randers. For at opnå dette ansatte klubben en SLO/fankoordinator pr. 1. januar 2022. Efter 2,5 år i denne rolle har Mathias Espensen imidlertid besluttet at søge nye eventyr uden for landets grænser og har derfor opsagt sin stilling som SLO i klubben.
Tak for din fremragende indsats, Mathias. Du vil blive savnet på lægterne!
Mathias' efterfølger bliver Sylvester Hansen, som allerede arbejder med salg og events i klubben. Sylvester har et tæt og godt samarbejde med fansene, og derfor var det et indlysende valg at lade ham overtage rollen som SLO.
Sylvesters engagement i tilskueroplevelsen er tydeligt. Han lægger allerede stor energi og mange idéer i at tiltrække flere tilskuere til hjemmekampene og forbedre stadionoplevelsen. Arbejdet med fankulturen og det tætte samarbejde med vores fantastiske fans vil derfor være i gode hænder hos Sylvester.
Sylvester vil fortsat være en del af salgsafdelingen og vil også fortsætte med at administrere Randers FC-netværket og arbejde med events.
Tillykke med din nye rolle, Sylvester!
SLO (fankoordinator) står for Supporter Liaison Officer og er til for at sikre fornuftig og konstruktiv dialog mellem klubberne og deres fans.