Fire Randers FC-spillere på Rundens Hold

06.08.2024 12:31

Efter den heroiske holdpræstation i Parken har hele 4 spillere fundet vej til Rundens Hold.

3. spillerunde er veloverstået, og drengene fik kriget et enkelt point hjem til Kronjylland på en svær udebane. Flere af spillernes præstationer er ikke gået ubemærket hen, og derfor er der hele fire Randers FC-spillere at finde på de forskellige versioner af Rundens Hold.

Efter rundens sidste kamp kunne TV2 udtage deres version af Rundens Hold, og her har tre Randers FC-spillere fundet vej: forsvarsduoen Wessel Dammers og Daniel Høegh, samt vores Goldenboy Mads Enggård.

Også TV2's ekspert og tidligere superligaspiller, Uffe Bech, udtalte følgende om de to midterforsvarere:

- Men efter min mening er de to helte Dammers og Høegh i Randers' midterforsvar. For hold da op, hvor fik de bare slukket mange ildebrande i den kamp mod FC København.

Den dynamiske duo, Daniel og Dammers, har også spillet sig på Superligaens og Tipsbladet's Rundens Hold.  

Både Dammers og Høegh går igen på bold.dk's version af Rundens Hold, hvor også vores australske målmand, Paul Izzo, er at finde.

Fuldt fortjent, drenge!

Daniel Høegh præsenteres i samarbejde med Sparekassen Kronjylland

Wessel Dammers præsenteres i samarbejde med BF-Anlæg

Mads Enggård præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions

Paul Izzo præsenteres i samarbejde med Scanditek IT Solutions