Faninformation til udekampen i Brøndby
21.08.2024 08:27
Vi har samlet al nødvendig faninformation til dig, der tager turen til Brøndby for at støtte de lyseblå!
Vi har samlet al nødvendig faninformation til dig, der tager turen til Parken for at støtte de lyseblå!
Praktisk information
Kampen fløjtes i gang kl. 18.00. Dørene til stadion åbner som udgangspunkt 1,5 time før kick-off.
Billetter
Inden I skal besøge Brøndby Stadion, er det muligt at købe billetter online på dette link. Her skal man vælge, hvilken kamp man vil se og herefter klikke på boksen, hvor der står "UDEHOLD" på Stavnskær Elektrik-tribunen.
Scanning af billetter
Det er muligt at scanne dine billetter på mobiltelefonen. Vær opmærksom på, at du skal bruge originalfilen tilsendt til din mail. Screenshots af billetter og billeder af printede billetter virker ikke.
Priser
Voksne: 120 kr.
Børn U/16: 40 kr.
Bustur
Nordtribunen arrangerer bustur til Brøndby. Du kan læse mere om turen på deres facebook-side.
Bil og bus
Brøndby Stadion er velforbundet med motorvejene omkring Brøndby Stadion, og det er derfor nemt at komme til adressen, som er Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby. Vi anbefaler, at du ankommer nordfra ved indkørslen til Brøndby Stadion.
Parkering
Kommer du i bil er der mulighed for parkering ved SOSU Skolen, Brøndby Møllevej 4. Se nederste billede i artiklen for nærmere specifikationer omkring parkering.
Mad og drikke
På udebaneafsnittet vil du kunne købe et varieret udvalg af mad og drikke.
Priserne på udebaneafsnittet er som følger:
- Øl (0,5 liter) 50 kr. 6 for 240 kr.
- Sodavand (0,5 liter) 30 kr.
- Kaffe/Kakao (0,4 liter) 25 kr.
- Fransk Hotdog 30 kr.
- Grillpølse 30 kr.
Derudover vil der være assorteret slik til salg i boden.
Tifo og flag-muligheder:
En liste over mulige og tilladte materialer findes her (ikke udtømmende):
- Små flag- Megasize (3x3 meter og opefter)
- Trommer
- Megafoner
- Bannere – gruppebannere, tribunebannere mv. i 1,5 meters højde
- Creperuller
- Balloner
- Papirark: A4, A3, A2, A1, A0
- Derudover er ekstra remedier naturlige. Det gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.
Som altid vil store bannere, rulleflag og større tifoarrangementer kræve en ansøgning til Brøndby IFs sikkerhedschef på [email protected].
Kontaktinformation i Brøndby IF:
Sikkerhedsafdelingen kan kontaktes på [email protected].
Vi håber at se en masse lyseblå fans på lægterne i Brøndby!
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix