03.04.2024 08:06

Faninformation til udekampen i Hvidovre

Vi har samlet al nødvendig faninformation til dig, der tager turen til Hvidovre for at støtte de lyseblå i kvalifikationsspillets første udekamp.  

Søndag d. 7. april går turen til 2650, hvor vi møder oprykkerne fra Hvidovre på Pro Ventilation Arena.

Vi har samlet faninformation til de lyseblå fans, som tager turen derover.

Praktisk information
Kampen fløjtes i gang kl. 14.00. Dørene til stadion samt billetsalget på stadion åbner som udgangspunkt 1 time før kick-off. 

Udebaneafsnittet ligger ved Indgang D og man ankommer til udebaneafsnittet via Idrætsvej.

Bemærk at på Pro Ventilation Arena Hvidovre, kan der kun betales med MobilePay og kreditkort.

Udebaneafsnit
Vi gør opmærksom på at mobiltribunerne, er sidde-tribuner, og der ikke må hoppes på dem!

Man henvises til ståområderne i afsnittet, såfremt man ønsker at hoppe. Ved hop på mobiltribunerne, vil de blive lukket for publikum og der vil kun være mulighed for, ståpladser på jordplan.

Ovenstående er for alles sikkerhed, håber I alle vil hjælpe med til at overholde dette og passe på hinanden.

Parkering
Parkerings-mulighederne lige ved stadion er begrænsede. Publikum opfordres derfor til at benytte de omkringliggende veje.

Der er P-pladser ved Hvidovrevej samt området omkring Frihedens Butikscenter. Derudover er det også muligt at parkere ved Frihedens Station, som ligger 5 minutters gåtur fra stadion.

Offentlig transport
Ankommer du med tog/bus til Københavns Hovedbanegård, skal du med et S-tog mod Køge st. til Friheden st. Togturen tager 12 minutter, hvorefter der er en gåtur på 5 minutter fra Friheden St. til Pro Ventilation Arena.  

Bustur
Fanfraktionen, Nordtribunen, arrangerer bustur til Hvidovre. Du kan læse mere om turen på deres Facebook- eller Instagramside.