Dammers inden vigtig Viborg kamp: Vi kommer ind med en god følelse
Emil Madsen — 27.04.2024 09:16
Sidst vi var på besøg hos Viborg måtte vi rejse hjem med et nederlag på hele 3-0. Det var en kamp, hvor vores hollandske forsvarsklippe Wessel Dammers sad ude med karantæne, hvilket kunne mærkes på udtrykket på banen.
Denne søndag har vi mulighed for både at tage revanche, men også at udbygge føringen i kampen om 7. pladsen og lægge ekstra afstand til nedrykningsstregen.
Vi har taget en snak med Dammers inden søndagens vigtige kamp i domkirkebyen.
- Jeg har en god fornemmelse - vi er ubesejret i kvalifikationsspillet og viser god kvalitet på banen. Det kommer ikke bag på mig at vi gør det godt i øjeblikket, og det er dejligt at se, at vores måde at spille på endelig bærer frugt, siger Wessel Dammers.
- Kampen om 7. pladsen er meget spændende! Det mest vigtige er selvfølgelig at vi holder os væk fra nedrykningsstregen, men der er ingen tvivl om at det bliver en vigtig kamp på søndag, siger Dammers og fortsætter.
- Vi har også en revanche mod Viborg der skal gøres op for. Jeg var ude med karantæne sidst vi spillede der, så jeg kan ikke sige så meget om kampen. Men vi kommer ind til kampen med god tro på os selv, og vi har et opgør sidst som vi skal gøre op for, understreger Dammers.
- Man har virkelig en følelse af, at folk i byen støtter en. Der var rigtig mange med os i Vejle, og vi håber på at se lige så mange i Viborg. Det giver os lige det ekstra, og vi håber på at kunne lave et godt resultat, både for holdet, men ikke mindst sammen med fansene også, afslutter Wessel Dammers.
Husk at køb billet til udebaneafsnittet i Viborg for KUN 50kr. Du kan købe billet her: vff.eventii.dk/billet
Wessel Dammers er præsenteret i samarbejde med BF-Anlæg