Pointdeling i årets sidste Future Cup kamp
Emil Madsen — 05.12.2023 14:28
Randers FC afsluttede årets sidste Future Cup kamp, med et uafgjort resultat i Ådalen
Randers FC's reserver var idag på besøg i Ådalen, hvor modstanderen i årets sidste kamp hed Odense Boldklub.
Første halvleg bølger i store perioder meget frem og tilbage, hvor Randers FC har rigtig flot fat i det i størstedelen af kampen, og er med til at diktere det offensive spil. OB kommer dog foran med 1-0 på et straffespark, som bliver begået efter 23 minutter spillet.
Randers FC kommer dog stærkt igen, og Mustapha Ubandoma, scorer for 3. Future Cup kamp i træk og gør det til 1-1 kort inden pausen.
Første halvleg byder på mange flotte sekvenser af Randers FC, og det er tydeligt at se hvad der arbejdes på dagligt, nede på træningsbanen
I anden halvleg er Randers FC rigtig gode på bolden i store perioder, og der bliver også produceret en god mængde chancer, hvor den sidste kynisme foran mål desværre mangler.
Vores keeper Oskar Snorre står en utrolig flot kamp, og har mange virkelig gode redninger fra relativt kort afstand, så det hører med til det uafgjorte resultat, at Snorre skal have en del af kreditten.
Assistenttræner Fatah Abdirahman har dette at sige om kampen:
- Det er en opadgående kurve, og det er tydeligt at se hvad vi har arbejdet med i hele sæsonen. Vi er utrolig gode til at spille os forbi det første pres, dog mangler vi den sidste kynisme foran mål.
- Vi leverer en god indsats på mange parametre, dog mangler vi lidt hårdhed i duelspillet og giver lidt for mange chancer væk. Vi skal turde at spille med større risiko foran modstanderens felt og være endnu skarpere i boksen, men jeg er glad for at se udtrykket når vi spiller kampe, og det er dejligt at se så mange af de unge spillere virkelig er vokset med opgaven.
Startopstilling: Oskar Snorre, Nikolaj Krogh U19(65 min. Max Albæk U19), Benjamin Clemmensen U19, Jeppe Kudsk, William Kaastrup, Mikkel M. Pedersen(65 min. Oliver Bjerrum-Jensen), Laurits Raun Pedersen, Mads Albæk, Mustapha Ubandoma, Ernest Agyiri, Mike Kofod U19(65 min. Wilhelm Simonsen U19)
Bænken: Mathias Simonsen U19, Oliver Bjerrum-Jensen, Max Albæk U19, Wilhelm Simonsen U19, Andreas Høyer U19