En tung snefuld aften slutter med 0-1 nederlag til OB

Andreas Nielsen — 26.11.2023 18:09

Det var en mørk og snefuld eftermiddag på Cepheus Park Randers, da Randers FC til trods for mange chancer tabte 0-1 til OB

Randers FC kom ellers godt i gang med kampen, hvor Stephen Odey var tæt på at komme igennem til en chance. Efter et kvarters tid var Randers FC på spil igen, hvor Filip Bundgaard fik sendt et hårdt fladt indlæg på tværs af feltet. Men Simen Nordli og Stephen Odey kom lige akkurat for sent til at sætte bolden i netmaskerne. Det var dog desværre fynboerne som kunne hæve armene i vejret efter 23 minutter, hvor Don Deedson Louicius der med et spark fra kanten af feltet kunne sende bolden i kassen til 0-1.

Randers FC fik svaret godt igen med flere gode chancer i resten af første halvleg med både chancer til Mads Enggård efter et hjørnespark med gode driblinger fra Lasso Coulibaly. Kort efter sendte Simen Nordli et fladt indlæg afsted, men fynboerne fik reddet bolden på stregen. Lige før pausefløjtet fik Stephen Odey med en flugter sendt bolden over. Derfor måtte Randers FC gå skuffet til pause 0-1 nede.

2. Halvleg

Anden halvleg begyndte som første sluttet med Randers FC som styret kampen, men alligevel var OB dem med den første chance i anden halvleg, men Carlgren var på pletten og fik afværget. Herefter stod chancerne i kø for Randers FC, Lasso Coulibaly fik med en god vending sæt to-tre OB spillere og fandt Mikkel Kallesøe, der med sit indlæg fandt Stephen Odey, men vores nigerianske angriber manglet desværre den sidste skarphed for at kunne score. Simen Nordli havde en god dribletur to minutter senere i det 58. minut, men desværre var nordmandens afslutning lige på Hans Christian Bernat i OB-målet.

Efter 60 minutter blev det lidt en rodet affære i snevejret på Cepheus Park. OB fik fundet mere fodfæste og havde indenfor kort tid to stolpeskud og sendte Patrik Carlgren på arbejde med flere redninger. En kamp, hvor de famøse marginaler ikke var på Randers FCs side blev endnu værre med et rødt kort til Wessel Dammers efter et VAR-tjek. Det sluttede derfor 0-1 til OB.

Husk vi allerede fredag spiller årets sidste kamp i 3F Superligaen mod Vejle Boldklub. En virkelig kamp, hvor Randers FC skal lægge afstand til nedrykingspladserne. Vi håber at se en masse fans på lægterne, så vi sammen kan slutte 2023 godt af: https://billet.randersfc.dk

Kampfakta

Randers FC – OB

23. minut 0-1 Don Deedson Louicius

Kampens spiller: Filip Bundgaard

Tilskuertal: 3587

Gult kort: Tom Trybull, Bashkim Kadrii, Hans Christian Bernat

Rødt kort: Wessel Dammers

Startopstillingen: Patrik Carlgren - Mikkel Kallesøe, Daniel Høegh, Wessel Dammers, Oliver Olsen(84. William Kaastrup) – Lasso Coulibaly, Mads Enggård(89. Mads Albæk), John Björkengren, Simen Bolkan Nordli(72. Ernest Agyiri) – Filip Bundgaard, Stephen Odey(84. Alhaji Kamara)

Bænken: Oskar Snorre, Jeppe Kudsk, William Kaastrup, Mikkel M. Pedersen, Mads Albæk, Ernest Agyiri, Marvin Egho, Alhaji Kamara