Truppen mod AGF

Martin Albrechtsen — 30.10.2023 08:39

Her er truppen til aftenens lokalopgør, hvor vi skal forsøge at besejre ærkerivalen for første gang i to år!

I aften er der lokalopgør på menuen, når vi gæster AGF i 3F Superligaens 13. spillerunde. Her skal Rasmus Bertelsens tropper forsøge at bygge videre på den gode stime, som Randers FC er inde i. Vi er ubesejret i de seneste fem Superliga-kampe med to sejre og tre uafgjorte til følge. Der er kampstart på Ceres Park kl. 19.00.

Vi skal samtidigt forsøge at besejre ærkerivalen fra Århus for første gang i to år. Sidst det blev til en sejr over De Hviiie, var den 24. oktober 2021 hjemme på Cepheus Park Randers, hvor vi vandt med 1-0. Seneste sejr over AGF på udebane var den 1. august 2021, da vi vandt med 1-2.

I forhold til seneste 3F Superliga-kamp mod Brøndby IF er Alexander Nybo ny i truppen, hvor han erstatter Oskar Snorre. Vi må stadig undvære skadede Edgar Babayan, Frederik Lauenborg og Marvin Egho,

Truppen mod AGF:
Patrik Carlgren
Jeppe Kudsk
Daniel Høegh
Wessel Dammers
Hugo Andersson
John Björkengren
Mikkel Kallesøe
Mads Enggård
Simen Bolkan Nordli
Filip Bundgaard
Mikkel M. Pedersen
Björn Kopplin
Mads Albæk
William Kaastrup
Mustapha Ubandoma
Ernest Agyiri
Alexander Nybo
Oliver Olsen
Lasso Coulibaly
Stephen Odey
Alhaji Kamara

Der er kampstart mod AGF mandag kl. 19.00 på Ceres Park.

Drengene har brug for al den støtte, de kan få!

Kan du ikke komme på stadion, kan kampen ses direkte fra kl. 18:00 på TV3 Sport og på Viaplay.

Alternativt kan du lytte til kampen via DR P4 eller Radio Alfa samt følge den via amtsavisen.dk's liveblog.

Husk, at vi også spiller to hjemmekampe i denne uge. På torsdag kl. 20.00 spiller vi 1/8-finale i Oddset Pokalen hjemme mod Brøndby IF. Og søndag kl. 16.00 gæster de danske mestre fra FC København Cepheus Park Randers. Køb billet til begge kampe på billet.randersfc.dk