Kampreferat og reaktioner ovenpå dagens 3-0 sejr i Future Cup imod FC Nordsjælland

Emil Madsen — 23.10.2023 13:51

Mandag kl. 13:00 tog Randers FC's reserver imod FC Nordsjælland i et Future Cup opgør, som endte med 3-0 til hjemmeholdet

Det var en ensidig affære da Randers FC's reserver idag tog imod FC Nordsjælland i 2. runde af Future Cup, som blev afviklet på Cepheus Park Randers. Læs det fulde kampreferat nedenfor, samt kommentarer fra assistenttræner Fatah Abdirahman. 

Kampreferat

De første ti minutters spil, har været uden de store chancer, dog med FC Nordsjælland som det mest dominerende hold på bolden. Randers FC har stille og roligt bidt sig fast i kampen, og er mere på bolden end i kampens indledning. Så skulle det blive til 1-0 efter Ernest Agyiri bliver spillet fri lidt uden for  feltet af Laurits Raun Pedersen, og med et veludført langskud smasker han den ind bag FC Nordsjælland chanceløse keeper Eriksson. Randers FC kombinerer sig flot igennem på højresiden og med et hårdt og præcist fladt indlæg fra Oliver Olsen og videre til Alhaji Kamara tager han den flot til sig og brager den ind til stillingen 2-0. Randers FC virker utrolig komfortable på bolden igennem hele første halvleg, og det er tydeligt at de spiller med et stort overskud, især på midtbanen. Oskar Snorre skulle for alvor testes kort inden halvleg, hvor Agnero efter et indlæg får. Kort inden halvleg leverer Oskar Snorre en utrolig flot redning fra et ellers veludført hovedstød af FC Nordsjællands Yannick Agnero. 

2. halvleg

Der skulle ikke gå mere end 30 sekunder af 2. halvleg, før Randers FC skabte den første store chance. Et hjørnespark dumper ned for fødderne af William Kaastrup, som fra kanten af feltet trykker godt af, men den bliver vippet over til et nyt hjørnespark. Der skulle det så gå galt for FC Nordsjælland igen, da andenbolden dumper ned for fødderne af Mustapha Ubandoma på kanten af feltet, som med et fladt halvliggende skud sender den i mål til 3-0. Der er stilstand i kampen, og det bærer tydeligt præg af, at Randers FC fører komfortabelt. Der sker ikke meget i den sidste del af kampen, og den slutter også med 3-0 til Randers FC’s reserver. 

Kampfakta:Randers FC – FC Nordsjælland

15 min. 1-0 Ernest Agyiri (Laurits Raun Pedersen)

17 min. 2-0 Alhaji Kamara (Oliver Olsen)

47 min. 3-0 Mustapha Ubandoma

Startopstillingen: Oskar Snorre - Oliver Olsen - Jeppe Kudsk - Hugo Andersson - William Kaastrup(80. Sabil Hansen) - Laurits Raun Pedersen(80. Max Albæk U19) - Mikkel M.P. - Mads Albæk(45. Mike Kofod U19) - Mustapha Ubandoma(70. Nikolaj Krogh U19) - Ernest Agyiri - Alhaji Kamara(80. Oliver Bjerrum-Jensen)

Bænken: Alexander Nybo - Sabil Hansen - Oliver Bjerrum-Jensen - Nikolaj Krogh U19 - Mike Kofod U19 - Benjamin Clemmensen U19 - Max Albæk U19